Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

De 5 største feriecentre i Danmark
Vi sammenligner på en uge i efterårsferien

Hvis ferien skal lægges i en af de 5 største feriecentre i Danmark, hvilket feriecenter passer så bedst til jeres behov? Og hvad med priser og ferieboliger? Vi har valgt at foretage sammenligningen ud fra en uge i efterårsferien 2012. Vi gør opmærksom på, at det er vores vurdering af feriecentrene, så du er velkommen til at give din mening til kende nederst i artiklen.

De 5 vi har valgt at tage med i sammenligningen er:

Lalandia Rødby
Rønbjerg Feriecenter
Skallerup Klit Feriecenter
Dayz Søhøjlandet
Lalandia Billund

Vi starter med at se på prisen for en uge i efterårsferien, lørdag-lørdag, for henholdsvis 8 personer (2 familier) og for 4 personer. Vores vurdering af huskvaliteten kan du se af stjernerne ved hver pris.

  8 personer 4 personer

Lalandia Rødby

16.240 (103 m2)

9.415 (56 m2))

Lalandia Billund

18.900 (122 m2)

12.005 (60 m2)

Rønbjerg

10.234 (92m2)

6.825 (46 m2)

Skallerup

14.560 (143 m2)

7.435 (69 m2)

Dayz Søhøjlandet

10.200 (106 m2)

8.800 (63 m2)

Nu kan det jo være lidt som at sammenligne pærer og bananer, da husene vi har valgt jo ikke er ens. Så nu får du lige en beskrivelse af husene, så det er muligt at vælge. Bagefter skriver vi også lidt generelt om feriehusene de enkelte steder. Det kunne jo være, at I foretrak et alternativ.Lalandia Rødby Comfort4

Lalandia Rødby
Feriehuset til 4 personer er af typen ”Comfort 4”, som vel bedst kan beskrives som et standardhus uden den store luksus. Her er 56 m2, og børnene skal sove på hems. Så prisen skal også ses i lyset af, at dette hus ikke kan måle sig med de andre i sammenligningen.

Feriehuset til 8 personer er et ”Nordic Plus 8” på 103 m2, som er et luksushus med spa. Vær dog opmærksom på, at der kun er 3 soveværelser i huset.

Lalandia Billund Classic4Lalandia Billund
I Billund har vi valgt deres billigste hus, nemlig ”Classic 4” på 60 m2. Selvom der ikke er luksus over huset, så er alle husene helt nye og lækre, så dette hus kan bestemt godt være med i sammenligningen. Men som det også ses af prisen, er huset i en anden klasse end 4 personers huset i Rødby.

Til prissammenligning på 8 personer har vi valgt typen ”Classic+ 8” på 122 m2. Her er nok huset, der slår alle de andre i sammenligningen. Nyt og lækkert men også det dyreste. Men her er god plads til 2 familier, og til forskel fra huset i Rødby, så er der her 4 gode soveværelser.

Rønbjerg Feriecenter A-huseRønbjerg Feriecenter
I Rønbjerg er alle feriehusene nyrenoverede, og selvom der ikke er luksus som spa/sauna, så er det nogle gode huse. 4 personers huset er et ”A-hus” på 46 m2 med 2 gode soveværelser.

I forbindelse med renoveringen af centret i 2010, har man lavet en helt ny type af feriehus. Man har lagt 2 A-huse sammen til et stort 8 personers hus med 4 gode soveværelser og 2 badeværelser. Huset er på 92 m2 og er et rigtig godt hus, igen uden at indeholde spa/sauna som nogle af de andre huse.

Skallerup Klit D4 husSkallerup Klit
Skallerup Klit Feriecenter har en del forskellige feriehuse til 4 personer, så det er lidt smag og behag, hvad man skal vælge. For 4 personer kan det sagtens gøres billigere, hvis man skruer lidt ned for antal m2. Men vi har valgt et ”D4 hus” på 69 m2 med spabad.

Huset er ikke som sådan at betragte som luksus, men Skallerup Klit er gode til at vedligeholde husene, så de fremstår indbydende. Huset er dog ikke det bedste, Skallerup Klit kan tilbyde. Deres 8 personers hus er et stort hus på 143 m2, hvor der i den grad er plads til alle. Soveværelserne ligger 2 og 2, så huset er oplagt til 2 familier. Huset er ikke luksus som sådan, men med de mange m2 og den gode indretning, ligger huset godt i sammenligningen.Danparcs DG4

Dayz Søhøjlandet
Her har vi valgt 4 personers huset ”DG4”, som dog ligger lidt fra centerbygningen. Til gengæld er det nybygget og på 63 m2 med to gode værelser. 8 personers huset er også nyt og på 106 m2. Et lækkert hus.

 

Generelt om priser
Nu er priserne beregnet i efterårsferien, men det skal siges, at der er forskel på, om feriecentrene betragter efterårsferien som højsæson eller mellemsæson. I skallerup Klit er efterårsferien billigere end sommerferien, hvorimod Lalandia har samme priser i Juli som i efterårsferien. Der er så meget forskel på aktiviteter og andre udbud på feriecentrene, at uden dem, kan priserne stadig ikke sammenlignes, så vi har forsøgt at vurdere centrene på nogle forskellige kriterier:

 

Badeland

Natur/omgivelser

Beliggenhed

Andre aktiviteter (udover dem de har fælles)

Lalandia Rødby

Godt lyst badeland

Ikke det mest oplagte sted for naturelskere, men bestemt bedre end i Billund

Ikke det mest centrale sted, men mange sjove steder kan nås indenfor et par timer

Skøjtehal, stort legeland.

Lalandia Billund

Helt i top. Vores favorit af de 5. 

Feriecentret er lidt bygget på en parkeringsplads så her bundkarakter

Meget centralt beliggende. Her har man alle muligheder for at tage på sjove udflugter, og det er nemt at komme til.

Mange indendørs aktiviteter og stort legeland

Rønbjerg

Dejligt lys og lækkert

Dejlige omgivelser med vand og grønt. Her har man følelsen af at være i naturen

Ok belliggende i forhold til flere af Nordjyllands attraktioner, men ligger ikke så nemt at komme til.

En del aktiviteter for teenagere

Skallerup

Nyrenoveret og indbydende.

Vores favorit pga. mangfoldigheden i naturen i nærheden. Skøn strand, smukke klitter oma.

God belliggenhed i forhold til f.eks. Løkken, Blokhus, Hjørring og mange af Nordjyllands sjove steder, men det tager lang tid for de fleste at komme frem.

Bondegården ”Klithusegården” og stort legeland.

Dayz Søhøjlandet

Mindre badeland men fint til mindre børn

Ligger smukt ved Silkeborg

DanParcs ligger rimeligt centralt for mange danskere, og Silkeborg og Århus har mange sjove steder.

Helårs skibakke

Bedst

Lalandia Billund

Skallerup Klit

Lalandia Billund

Lalandia Rødby, Skallerup Klit og dayz

Dårligst

Dayz

Lalandia Billund

Lalandia Rødby

Rønbjerg

Nu er det jo virkelig smag og behag, hvad man prioriterer på sin ferie, så vi kårer ikke nogen testvinder. Vi vil kun opfordre til at man ser nøje på, hvad man har brug for af aktiviteter på sin ferie, og vælger feriecenter derefter. Hvis man da har budgettet til at vælge frit.

Vær også opmærksom på, at hvis I foretrækker 4-5 dage i stedet for en uge, så er der stor forskel på hvor meget der bliver taget af prisen.

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
August 2010
Opdateret august 2012









Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar: