Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Dejlige Marielyst


Marielyst er af mange kendt som den livlige ferieby på sydspidsen af Falster. Her er der liv om sommeren. Og her er masser at komme efter for børnefamilier.

Alene den skønne perfekte strand lokker, men når vejret driller er der faktisk kun en kort køretur til et væld af udflugtsmål.

Ferieområdet ved Marielyst er en af Danmarks største sommerhusområder, men her ligger naturligvis også hoteller og feriecentre. Vi boede på FolkeFeries feriecenter i uStranden ved Marielyst er helt perfektdkanten af byen.

FolkeFerie i Marielyst
Feriecentret ligger lige ud til den skønne strand, kun adskilt af lidt krat. Husene i feriecentret trænger alle til en kærlig hånd, og det er netop det arbejde der er gået i gang. Det er hensigten at alle huse skal have en udvendig renovering, og en stor del af husene bliver også renoveret indvendig, så de fremstår lyse og moderne. Det er helt sikkert tiltrængt og vil være med til at gøre feriecentret endnu mere populært.

Der er ikke en masse faste aktiviteter på centret som f.eks. badeland og andre indendørs aktiviteter, men her er til gengæld en forrygende naturlegeplads, der går fuldstændig i et med naturen. Her kan der klatres og udfordres i timevis. Kommer I i skolernes ferier, vil I også opleve et fuldt aktivitetsprogram for børnene.

Husene som de ser ud nu er meget klassiske sommerhuse, lidt mørke, mange træmøbler og gammeldags indretning, men hyggen mangler til gengæld ikke. Når en stor del af husene bliver renoveret, vil man kunne bo i moderne lyse huse med designermøbler, fladskærDen skønne naturlegeplads på feriecentretm og superhyggelige børneværelser. Der bliver også træterrasser til de renoverede huse.

Når du fremover booker en ferie ved FolkeFerie i Marielyst, så husk at tage stilling til hvordan du vil bo inden du booker. Der er intet i vejen med de urenoverede boliger andet end at de er lidt gammeldags, men går du efter lidt mere luksus, så skal du vælge de renoverede boliger.

Udflugtsmål i nærheden
På selve Falster og dermed indenfor helt kort køreafstand finder man bl.a Middelaldercentret i Nykøbing. Her kan man opleve middelalderen, og man kan skyde med bue og pil, prøve en rustning og prøve de mange middelalderlege. Er man til biler og traktorer er der både Aalholm Automobilmuseum og Danmarks Traktormuseum.

For de lidt større børn er der i Væggerløse både Golf & Fun Park og Marielyst Gocartcenter. Badelande finder man i Nykøbing og i Nørre Alslev på Nordfalster.

Og lidt længere væk...Morgenmad på terrassen i Marielyst
Er man på de kanter bør man tage en tur til Knuthenborg Park og Safari. Her kan man opleve de vilde dyr helt tæt på, og der er også masser af plads til de søde små oplevelser for de yngste i familien. En tur til Møns Klint er også en anbefaling værd. Her kan man udover naturen opleve det nyåbnede Geocenter Møns klint.

Kører man lidt længere kan man tage en tur i Bonbon-land, der byder på forlystelser for alle aldre, eller man kan tage ud og opleve parken ved Gavnø Slot, hvor der også er en eventyrlig legeplads for små pirater.

Det er en længere tur til København, men har man mod på turen, er der også mange oplevelser for hele familien i vores hovedstad. En tur i Tivoli et et "must" og derudover er der massser af sjove og udfordrende legepladser spredt rundt i Købehavn. Har mor og far en masse planer, så kan det være en god ide at lægge et par legepladser ind på ruten. En havnerundfart er også ofte et hit for børnene og et tiltrængt hvil for benene.

På gensyn
Ja, vi vender tilbage til Falster igen. Der er en dejlig rolig og afslappet stemning dernede, og vi fik slet ikke set alt det vi havde sat os for.

Rigtig god ferie

Mette Juhl
25. september 2008