Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Feriefryd og fornøjelser på Fanø

Fanøs fortræffeligheder er mange, men i centrum står den unikke natur, der året rundt byder på storslåede oplevelser for hele familien. Med sin beliggenhed i Vadehavet er der lagt op til fantastiske oplevelser. Allerede når I sejler til Fanø vil børnene hygge sig og blive betaget af himmel og hav.

Skib o høj
Sejlturen fra Esbjerg til Fanø klares på få minutter og koster ikke meget. Medmindre I skal have bilen med. Så er det dyrt. Meget dyrt. Faktisk er det så dyrt, at de storFanø Museum i Nordbye aviser indimellem skriver om det når sommersæsonen er over os og der er gået agurketid i den. Men det har også sine fordele: Fanø fremtræder som en rolig ø selv midt sommersæsonen, og det vrimler med glade cyklister! Så overvej om ikke I kan klare jer med cyklen. (Se priseksempel i højre side)

Nordby
Fanøfærgen ligger til kaj i Nordby, som er den mest pulserende by. Her mødes turister og andet godtfolk året rundt. Kunsthåndværkere, restauranter og kunstnere bor og arbejder her. Glæd jer til at besøge de arbejdende værksteder og nyde god mad. I kan også opleve flere museer i Nordby: Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, Fanø Museum og Everten Rebekka (et sejlende museumsskib, som ligger til kajs i Nordby).

Fanø Bad

Strandhotellerne Fanø Badeland lægger ramme til øens eneste svømmebad og badeland, så uanset om turen blot går til Fanø i et sommerhus, ferielejlighed eller hotel – eller I som os vælger at bo på selve Fanø Badeland, er det værd at vide lidt om dette sted og ikke mindst de våde omgivelser, som ungerne elsker.

Fanø Badeland råder over 116 ferielejligheder i 3 forskellige størrelser. Vi blev indkvarteret i hovedbygningen, og det skulle vi nyde meget godt af når vi skulle frem og tilbage til badelandet, der har indgang i kælderen. Størstedelen af ferielejlighederne er beliggeFerielejlighed type 2nde på den anden side af vejen, og det giver en lidt mindre fleksibilitet i forhold til de forskellige aktiviteter der alle er i hovedbygningen. Så husk alle jeres ting i første omgang, så I ikke skal ud i regn og rusk eller ungerne ikke skal sendes over en befærdet vej.

Ferielejligheden vi fik, var på alle måder indbydende og særdeles rar. Her var alt, hvad der skulle være uden at det var prangende. Vi nød især den gode udsigt og det veludrustede nye lille køkken, ligesom soveafdelingerne var ganske glimrende. Badeværelset var af lidt ældre dato, men ikke desto mindre helt okay og med god plads til at hænge al det våde badetøj til tørre. Ganske praktisk. Til lejligheden hørte også en skøn altan!

Pjask!

Såvel gæster på Hotel Fanø Badeland og gæster udefra kan fornøje sig i hotellets badeland. Sidstnævnte mod særskilt betaling, mens det er inkl. i ophold på stedet. Badelandet byder b. la. på en enkelt vandruchebane (30 meter), et fint lille babyhjørne og masser af luffer/vinger til de mindste, bølgebassin og boblebad.

Vi syntes at temperaturen i såvel vand som luft var lidt for kold og havde præcis den samme oplevelse for nogle år siden, hvor vi besøgte stedet. Det er ærgerligt, når badelandet i sig selv lokker med skønne bølger, plasken og pjask, som både store og små elsker!

Endnu mere sjov og fornøjelse

Inden vi helt antager skikkelse efter fisk og andre havdyr kastede vi os over de øvrige tilbud på Hotel Fanø Badeland. Vi gik i poolbilliard-rummet og Teenage-lounge m/spillemaskiner og minibio. Sidstnævnte lounge virkede en smule trist indrettet i et kælderlokale, men bød på mange og gode spillemaskiner. I efterårsferien var der var film på plakaten hver eftermiddag og vi kiggede indenfor til Emil fra Lønneberg.

Måske ville biffen fungere endnu bedre, hvis den var mere adskilt fra de mindstes legerum, der støder op til minibioen. De glade små gæster larmede en del med deres veltilfredse latter.

I kælderrummet med spillemaskiner var der rigeligt varmt og næsten ubehageligt at opholde sig, så vi skyndte os videre. Idéen med Teenage-lounge er dog ganske god og her er bestemt meget potentiale gemt. Vi glæder os til at se det udvikle sig!

For voksne byder Hotel Fanø Badeland både på motionsrum, squashbane og tennishal. Mon ikke nogle af de større børn og unge vil blive lokket med her?! Spa tilbydes naturligvis også i samarbejde med Fanø Helsehus kan der vælges mellem en perlerække af behandlinger og massager.

Naturen lokker

Vadehavet er netop blevet udnævnt til Nationalpark, og med det følger endnu mere opmærksomhed på alt det vi kan opleve i dette hav, som er så vigtigt for fisk, fugle og sæler. Det store spisekammer på havbunden (vaden) spiller en afgørende rolle for dyreliv, og for os er det en mageløs oplevelse at komme helt nær.

Oplev vadevandringen, der går til Galgerev, eller hyg jer med en sejltur til sælbanken. Ungerne vil elske synet af den spættede sæt eller den mere usædvanlige gråsæl. Også på strandene kan I nyde synet af de mange fugle, der søger hertil på træk og gør brug af Fanø som rasteplads. Medbring kikkert og fuglebøger!

Rav og strandtur hører også sammen. Efter et par dage med vind er det sjovt at kigge efter rav på stranden, som er blæst op. Fanø er kendt for sit rav og de gunstige forhold for at finde det på den store flade strand.

Visit Fanø udgiver året rundt en Aktivitetskalender, der annoncerer de arrangementer, udflugter og aktiviteter der løber. Heri kan I finde flere forslag til ture for børnefamilien.

SkovleSkovlegepladsengepladsen

I børnehøjde er Fanø særligt kendt for sin imponerende skovlegeplads, der både henrykker fordi den er så anderledes og fordi den er så stor. Ungerne kan boltre sig på den fedeste naturlegeplads i Fanø Klitplantage. I kan tage et spil Mølle i en overdimensioneret udgave i træ fra plantagen. Rejs ind i eventyrets rige, når I nyder skulpturerne af Snehvide og de syv små dværge af træ. Og husk endelig madpakke og gerne kul til de overdækkede grillareal, hvor der er plads til 50 personer. Det er nemlig et populært sted. Med rette!

Drager
Dragefestival på Fanø
En blæsedag er oplagt til drageflyvning og Fanøs smukke brede sandstrande har i mange år været kendt som drageflyvernes eldorado. Her er det ikke kun børnefamilien, der hygger sig med drager året rundt men også professionelle, der mødes til drage festival. Fanø er berømt viden om for Fanø Internationale Dragefestival i juni, der hører til i det helt spektakulære hjørne. Fanø Familie Festival i august er en nyere dragefestival, hvor børnefamilie spiller hovedrollen. Også her kan I glæde jer til sjove, overraskende og glade oplevelser med himlen som scene for det meste!

Kunstens scene

Hele familien kan få en god oplevelse på Fanø Kunstmuseum, som I finder i Sønderho. Her har en lang række forskellige kunstnere med udgangspunkt i Fanøs natur og menneskene på øen brugt lærred og pensel til at udtrykke sig. Resultaterne kan i dag nydes i den karakteristiske himmelblå ejendom i Sønderho.

Kultur og natur mødes på Fanø

Fanø er en helt speciel Vadehavs ø, der gemmer på fremragende naturoplevelser i massevis. Kun et stenkast fra Esbjerg finder I denne smukke perle. Den storslåede natur inspirerer, lokker og giver til overflod de mange kunstnere og kulturpersoner råstof. Derfor kan I på Fanø opleve så utrolig megen kunst, kunsthåndværk og kultur i forhold til øens beskedne størrelse. Sug til jer, nyd og glæd jer! Træd i fodsporene på de kunstneriske og kreative. Mærk, føl og fornem selv al den energi og inspiration Fanø har at give! Uanset alder …


Nønne Lønne Votborg
Skribent for Sjov for børn
Oktober 2010







Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



20. februar 2017 kl. 19:14
Feriefryd og fornøjelser på Fanø
1

Svar - citer og svar



Informationer

Fanø Badeland: http://www.fanoebadeland.dk/

Fanø: http://www.visitfanoe.dk/

Visit Fanøs guide til Fanø kan du downloade her

Priseksempel færge: (Kilde: Strandhotellerne)

Prisen for at få bilen med færgen er - for en retur:

Vinter: 275 kr. pr. bil   (138 kr. pr. tur)
Sommer: 380 kr. pr. bil (190 kr. pr. tur)

Er det kun familien (2 voksne og 2 børn) så koster færgen 110 kr. - men så skal familien selv finde vej fra færgen til Hotel Fanø Badeland - og så har familien ikke mulighed for at komme hurtigt rundt på øen.

Læs også mere her:

Fanø Skovlegeplads
Fanø Bad Strand
Jylland
Danmark