Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Bliv ferieinspireret på Ferie For Alle messen i Herning

Når dørene åbnes til feriemessen Ferie For Alle den 26. februar 2010, er hele otte haller i brug. Der er 380 forskellige udstillere, som kan give dig masser af inspiration til den næste ferie. Feriemessen er inddelt i flere forskellige temaer, hvoraf flere er superinspirerende for børnefamilier.

Camping
Campingudstillingen i Herning er Danmarks største med 37.000 kvadratmetre spækket med nyheder inden for campingvogne, autocampere og udstyr til campingturen. Her kan du og din familie opleve ca. 460 campingvogne og autocampere, og alle mærker på det danske marked er repræsenteret på messen. I alt 27 mærker inden for campingvogne og 23 mærker inden for autocampere.

Campingudstillingen i Herning byder også på et stort udbud indenfor danske og udenlandske campingpladser. Der vil bl.a. være fællesstande fra Italien, Østrig og Holland samt en række danske fællesstande.

Udland
På 13.000 m² finder du alt, hvad der er værd at vide om ferie i udlandet. I denne afdeling kan du bl.a. møde Dansk Fri Ferie, Falk Lauritsen Rejser, Norges turistbureau, Grønlandseksperten, Stena Line og en masse repræsentanter fra forskellige lande og ferieområder.

Danmark
Her kan du bl.a. møde Danhostel Vandrerhjem, Skallerup Klit Feriecenter, Seawest og flere forskellige turistbureauer.

Gode tilbud fra udstillerne
Der er masser af gode tilbud at hente ved udstillerne. Og konkurrencer, hvor man kan vinde ferier og produkter. Så måske du ender med at gå fra messen med en ferie under armen.

Underholdning for børn
I Legeland kan børn, i alle aldre rigtig boltre sig og have det sjovt. Der kan bl.a. prøves kræfter med:

  • Ani-Event: Mini zoo med plysdyr i 1:1. Mød fx den store elefant på 2.2 meter, Ditto Grizly bjørn samt en giraf på 2,5 meter samt ca. 20 andre eksotiske store dyr, plus kaniner, hunde og harer, marsvin m.m.
  • Herning Tivolipark: Hoppepuder
  • Labyrint med små events fra Labyrinthia, Aqua Ferskvandsakvarium, Hjejlen, Kunstcenter Silkeborg Bad
  • Lilletræ: Fantastisk sandkasse med masse af gynger, klatretårne osv.
  • Noles: Spændende udendørs legeredskaber er flyttet indendør, minifodboldbane med optræden af en boldkunstner
  • O.M. Spring: Sjov bane med kæpheste
  • Stort madpakke område: Ta' madpakken med og nyd frokosten, mens børnene leger
  • Thorleg: Prøv kræfter med masser af spændende legetøj og tag en tur på kørebanen i en af deres mange sjove køretøjer
  • Tegneområde: Deltag i den store tegnekonkurrence og vind billetter til fodbold på MCH Arena eller til "Bølle-Bob med Børsterne"
  • Wii-fun område

Så der er al mulig grund til at lave det til en udflugt for hele familien.

Har I ikke mulighed for at besøge messen i Herning, så tager vi på Sjovforbørn.dk selvfølgelig afsted og dækker de mange interessante nyheder på messen.


Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
Januar 2010




 


Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Informationer

Åbningstider og priser:

Fredag den 26. februar kl. 11-18
Lørdag den 27. februar kl. 9-18
Søndag den 28. februar kl. 10-17

Voksne kr. 90
Børn (5-12 år) kr. 45
2 voksne og 2 børn kr. 200

http://www.ferieforalle.dk