Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Ferie i toppen af træerne

Har du lyst til at prøve en lidt anderledes ferie, så er Keycamps nye tiltag Tree Houses lige noget for dig. Hvis du ikke kender Keycamp i forvejen, så er det et campingselskab, der sender dig og din familie afsted sydpå indkvarteret i mobilehomes eller store telte på familievenlige campingpladser.

Som noget helt nyt kan de nu tilbyde dig at bo i huse bygget ind i træer i 4-5 meters højde. Træhytterne ligger på 3 forskellige campingpladser i Frankrig, så du Træhytternehar stadig adgang til alle campingpladsens faciliteter, nøjagtig som hvis du boede i mobilehome eller i telt.

Træhytterne er indrettet med 2 hytter og en gangbro imellem. I den ene hytte er der en dobbeltseng og en enkeltseng, og i den anden hytte yderligere 3 senge. I begge hytter er der også et tørtoilet for de ekstremt trængende. Ellers kan det anbefales at tage klatreturen ned for at benytte campingpladsens faciliteter. På gangbroen imellem hytterne er der naturligvis et forsvarligt hegn samt bord og stole.

Det fascinerende ved hytterne er bl.a. at træstammerne jo vokser op gennem hytterne, og det føles som at bo lige midt i naturen.

Skulle du nu få lyst til at få lidt jordforbindelse igen, så følger der faktisk et telt med, som er sat op lige under træet. Her er plads til op til 6 sovepladser. I teltet finder du også køleskab med frys, grill hvor det er tilladt og et lille køkken.

Hvor ligger de?
Keycamp har to campingpladser i Bretagne, nemlig Château des Ormes og Le Grande Metairie. I nærheden af Paris kan du også bo i træhytte på campingpladsen La Croix du Vieux Pont.

Hvad koster det?
Har du tidligere rejst med mobilehome, skal du regne med ca. samme pris, da en træhytte koster lidt mere end en gennemsnitlig mobilehome. F.eks. skal du på Château des Ormes 7 dage i juli betale ca. kr. 7.000,- for ferien.

 

Mette Juhl
18. juni 2008









Informationer

Læs mere om træ-husene:
Château des Ormes

Læs også mere her:

Frankrig