Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Hansa Park frister.....

Trænger I til at prøve noget nyt, og har I måske allerede set Danmarks forlystelsesparker? Så fortvivl ikke. Tyskland er leveringsdygtig i masser af sjove oplevelser for danske børnefamilier. Således også Hansa Park, som ligger i det nordligste Tyskland og som kan nåes på kort tid. Parken er faktisk Nordeuropas største forlystelsespark.

Hansa Park ligger nord for Lübeck tæt ved den lille badeby Haffkrug, der byder på lange hvide strande med hoteller og ferielejligheder på stribe. Har du lyst til at bo lige ved parken, kan det også lade sig gøre, da parken har sit eget resort. Der skal man dog som minimum booke 3 overnatninger.

Har man bare lyst til en enkel overnatning, så kan man vælge mellem masser af hoteller i omegnen.

En populær park
Hansa Park har mange priser bag sig. bl.a. "2. bedste park i Tyskland" og "Bedste park i Nordtyskland" og de får meget ros for at have et bredt udbud af forlystelser.

Og det har de ! Dette er bestemt et sted for alle aldre. Der er fine små forlystelser til de mindste og der er store og vilde forlystelser til de adrenalin-sultne. Udover forlystelserne har parken gjort meget ud af deres ikke kørende forlystelser, så her er mange fine legeområder, hvor man ikke skal stå i kø.

Temaer og blomster er også helt i top. Der er virkelig kræset for detaljerne, og det er noget vi voksne især lægger mærke til, men det er også en del af helhedsoplevelsen for børnene.

Vores favoritter
Hansa Park har et super tilbud til dem der er glade for højder. Nemlig Torre del Mar, som er en stor karrussel oppe i luften. Der er en fantastisk udsigt deroppefra (har jeg ladet mig fortælle af min 10-årige, der er modigere end mig).

Lige ved siden af har parken en forlystelse, hvor man i en stor gummibåd først bliver hejst højt op og så sendt ned af snoede veje i høj fart indtil man lander i vandet. Det er ikke for dem, der bliver let kvalm, men en super fin forlystelse, som jeg ikke har set i Danmark.

Der er også 2 skønne vandrutsjebaner med højt fald ned, som også begejstrede både børn og voksne i vores familie.

I 2013 har de også fået en rutsjebane for de virkelig seje, men den prøvede vi ikke, så den må I selv tage ned og teste.....

Vi havde en skøn dag i parken, og kan i den grad anbefale et besøg. Vær dog opmærksom på at åbningstiden kun er kl. 9-18, så kom tidligt og få mest ud af dagen.

Overnatning
Vi overnattede i Haffkrug, inden turen gik hjemad igen, og det kan også anbefales. Faktisk ville vi ønske at vi havde taget et par ekstra overnatninger, for der er meget at opleve i regionen. Vi boede på hotel MeerZeit - http://www.hotel-meerzeit.de/ hvor de havde to sammenhængende værelser med ialt 5 senge, så hotellet har også plads til store familier.

Hotellet lå kun 2 minutters gang fra den skønneste sandstrand og en masse sommerliv på og omkring stranden.

Transporten dertil
Kører I fra Jylland, ligger Hansa Park ca. 2 timers kørsel fra grænsen. Kommer man fra Sjælland, kan man sejle fra Rødby til Puttgarden, hvorefter der er ca. 45 minutter til parken. Hvis man sejler, bør man overveje Scandlines særlige tilbud om færgebillet og indgang til Hansa Park. Læs mere om tilbuddet her.


Rigtig god tur til Hansa Park !

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
Juli 2013





Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



20. februar 2017 kl. 19:14
Hansa Park frister...
1

Svar - citer og svar



Informationer

Hansa Park
http://www.hansapark.de/dk/
Am Fahrenkrog 1
D-23730 Sierksdorf


Læs også mere her:

Nordtyskland
Tyskland
Hansapark