Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Hasmark Strand Camping

 

Sommerferien i år skulle med to mindre børn på 2½ og 5½ år gå til Fyn med vores campingvogn. Vi havde valgt en uge på den spændende campingplads Hasmark Strand Camping, som ligger ved Otterup på Nordfyn. Hasmark Strand Camping frister på hjemmesiden med vikingetema og en lidt anderledes plads med fokus på børn.

VikingeborgenI starten af uge 29 tog vi så campingvognen på ryggen og drog mod Fyn. Vejret var perfekt – og ganske som var vi med i en Morten Koch film, kom vi igennem maleriske fynske landsbyer med gadekær til højre og venstre på vejen mod Otterup. Fyn er jo utrolig smuk og typisk dansk om sommeren – der er ikke et lille hus med respekt for sig selv, som ikke sælger et eller andet frugt og grønt ude ved vejen.

Vi landede på campingpladsen præcis kl. 14.00, som var tjek-ind starttidspunkt for reserverede pladser. Der var ikke voldsom kø, og ekspeditionen ved skranken gik smertefrit og hurtigt. Vi havde valgt en guldplads – dvs. man har egen vand og el på pladsen samt adgang til kabel-TV. Det sidste kan jeg dog ligeså godt indrømme, at vi ikke brugte. Vejret var ikke ligefrem TV-vejr, og med to friske små børn var legepladsen mere spændende.

Efter at have sat fortelt op, gik vi en tur rundt på pladsen for lige at orientere os. Campingpladsen ligger lige ned til Hasmark Strand. En lækker børnevenligStranden ved campingpladsen strand med masser af dejlig sand til at bygge flotte sandslotte i. Man kan faktisk gå ned til stranden og så gå langs vejen hjem med en bette is i hånden fra et af de to ishuse, man møder på vejen. Ganske hyggeligt.

Meget centralt på pladsen ligger den såkaldte Vikingeborg som omfatter butik, restaurant, information og Valhalla, Valhalla bliver bl.a. brugt til nogle af pladsen arrangementer. Der er også et lille indendørs legeland, men jeg må indrømme, at vi blev lidt skuffede, da vi så det. Det virker meget rodet og sammenklemt, og lever vist ikke helt op til beskrivelsen på internettet. Men det er der, og vores den mindste på 2 år, syntes også, at det var sjovt, hvorimod hende på 5½ år hurtigt fik stillet lysten.

Restauranten har derimod et fint udvalg, og man kan sidde både inde og ude – lidt sydlandsstemning, når man sådan sidder udenfor og får maden serveret. Butikken på Hasmark Strand Camping er også rigtig fin – den har alt, hvad man lige har brug for – og man kan købe morgenbrød hver dag. Der er ikke middagslukning som på så mange andre pladser, så gammeldaws isvafler lige midt i de varmeste timer på dagen er også en mulighed. Campingpladsen ligger dog også lidt væk fra nærmeste by, som er Otterup, så hvis man kun mangler en liter mælk eller et franskbrød, er det rart, at man kan få det på pladsen.

Legeplads for de store med bl.a. vikingeskibLegepladser
Overfor vikingeborgen er der en fin legeplads for de lidt større børn. Der er ikke noget for små børn, som vores dreng på 2 år, men vores største havde stor glæde af svævebane, rutchebane og leg i vikingeskibet. Det er ikke legeplads med et hav af valgmuligheder for børnene, men der er nogle gode ting, som hitter hos børnene bl.a. trampolin og svævebane. Bagved legepladsen er der et bur med kaniner – dog kun til at kigge på, da der er adgang forbudt og man ikke må røre.

Lidt bagerst på campingpladsen er de nye såkaldLegeplads for de mindre børnte platinpladser. På platinpladserne får man lidt ekstra plads, og kan benytte den nye toiletbygning. Her er et par steder sat nogle legeborge op i plast, hvor der kan klatres og rutches i stor stil. Rigtig godt med plastik, da det tørrer hurtigt efter regnvejr, og man ikke får splinter i fingrene. Derudover er de håndterbare både for de store og små, så vores to havde stor glæde af at lege der, den aften vi valgte at gå derned i stedet efter et par byger.

Hasmark Strand Camping har midt på pladsen en servicebygning med toiletter, bad, familierum, køkken og vaskeri. Saniteten er ikke af nyeste dato, men det er brugbart og i fin stand. Når pladsen er på sit højeste, som den er i højsæson med utrolig mange gæster, så er der ikke mange toiletter til rådighed, så der kan være kø om morgenen. Det samme gælder familierummene, men her gjorde vi ofte det, at vi først gik i bad om eftermiddagen, så var der lige rengjort, ligesom der ingen kø var overhovedet.

Badelandet Asgård
Hasmark Strand Camping har et kombineret indendørs og udendørs vandland kaldet Asgård. Det udendørs vandland var vi kun lige kort ude i – der er 3 store rutchebaner samt 4 små i modsatte ende. Bag poolen er der en lille legeplads samt nogle fitnessmaskiner. Desværre var der lidt koldt, da vi var der, så vi gik hurtigt indendørs igen. Vandet udenfor skulle dog være opvarmet til 25 gr.

Det indendørs badeland besøgte vi til gengæld et par gange, og her går vikingestilen lidt igen med flotte mBadelandet Asgårdalerier på væggene, og et rigtig godt hjørne til de mindste med en rutchebane udformet som de to krager fra den Nordiske mytologi. Rutchebanen har en trappe bagpå, som de små selv kan håndtere, så turen igen og igen går ad rutchebanen i vandet til stor morskab for de små.

Udover soppebassinet til de små, er der et mindre bassin til de lidt større, som dog ikke kan svømme endnu, og så det største bassin, med to glidebaner/rutchebaner i den ene ende. Egentlig er bassinet dybt nok til, at man kan svømme der, men er man på besøg i højsæsonen er detBadelandet Asgårdte umuligt, da der er for mange mennesker, badedyr og udspringende børn rundt omkring. I badelandet er det muligt at nyde drikkelse og let mad fra Pizzariet, som ligger i umiddelbar tilknytning til vandlandet.

Fra badelandet er der indgang til Norne, et Saunarium. Her er der udsmykket med marmor fyldt af historier fra den Nordiske Mytologi. Norne indeholder 2 saunaer - en dampkabine og en duftsauna. I midten er der en spa bygget op i granit med Thors to geder som trappeopgang. Solarium forefindes også mod betaling

Flere børneaktiviteter
På campingpladsen kan man hver dag komme en tur rundt med et lille tog kl. 11 i højsæsonen, ligesom man kl. 14.00 kan køre med et mindre elektrisk toDet lille tog på pladseng på små skinner tæt ved boldbanerne. Dette koster 5 kr./tur pr. barn men så fik man også 5 runder, og et par meget glade børn bagefter, så det var en billig fornøjelse. Der er også gocarts man kan leje mod et mindre beløb, ligesom der kan spilles bordtennis ved de opstillede borde eller bold på de store boldbaner.

Og så en del for de voksne...
Hasmark Strand Camping er en god familieplads med forskellige aktiviteter, dog er der meget fokus på de større børn både mht. legeplads og aktiviteter. Der var ikke rigtig nogle af de planlagte aktiviteter vores mindste kunne deltage i. Til gengæld var der en del for voksne – bl.a. borgkoncert med Sussi og Leo (mod betaling) efterfulgt af musik fra husorkestret ”håndlangerne”. Et par gange i ugen kom en dame og tilbød ansigts-behandlinger og der var karokeaften, hvor både større børn og især voksne udfoldede sig.

Udover dette var der foldboldturnering og en dag, hvor en af de ansatte tog børnene med ned for at fange krabber.

Hasmark Strand Camping er i færd med at bygge nogle hytter bagved platinpladserne. Hvornår de står færdige ved jeg ikke præcist, men jeg vil gætte på 2010. Har man ikke egen campingvogn eller telt, kan man dog leje en opstillet campingvogn på pladsen.

Hvad ligger der i nærheden?
Campingpladsen ligger ca. 5 min kørsel fra Otterup by. Ikke nogen stor by, men der er en bager, en Kvickly, bank og nogle forskellige butikker, såsom Matas, Imerco og InterSport. Det er ikke en by, hvor man skal forvente at få en masse tid til at gå, men man kan foretagMunkebo Bakkee sine nødvendige indkøb der, og der er også en bowlinghal, hvis man er til det.

Til gengæld er der ca 15 km til Odense, hvor der jo både er Zoo, gågade, center og mange andre ting for både børn og voksne. Derudover kørte vi til Bisonfarmen Ditlevsdal i Morud, hvor vi kørte med traktor ud på en guided tur. En tur til Nyborg og se Nyborg Slot kan også anbefales, ligesom en tur til Munkebo Bakke med madpakker bestemt også er nævneværdig. Ved Nyborg Slot gik vi tur rundt om slottet ved voldene og børnene fik lov at sidde på kanonerne. Har man ikke set Egeskov Slot er det bestemt også et must, når man besøger Fyn.

 

Vores bedømmelse:
Beliggenhed:
Servicebygninger mm:
Aktiviteter:


En god campingplads med et serviceminded personale og forskellige gode aktiviteter i højsæsonen. God beliggenhed i forhold til stranden.




Helle Hansen
Sjovforbørn.dk
1. august 2009



   


Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Informationer

Hasmark Strand Camping
Strandvejen 205
5450 Otterup
tlf. 64826206

Gå til hjemmesiden for campingpladsen


Læs også mere her:

Nyborg Vold
Egeskov Slot
Odense Zoo
Badelandet Asgård
Hasmark Strand
Fyn
Danmark