Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Sjov sommerferie med sol og strand i Saksild !

Sommerferien står for døren, og selvom der findes masser af rejsemål der er ideelle for børnefamilier, så er der også masser af muligheder for at nyde ferien her i landet. Vi har set nærmere på den lille by Saksild, syd for Århus, der kunne være et godt bud.

Husk solcreme – også hjemme i Danmark
Selvom turen ikke går til de sydlige himmelstrøg, er det vigtigt at huske solcremen når den danske sommer viser sig fra sine kønne sider. Og især for børn er det vigtigt med solcreme. Solcreme til børn er et absolut must, når I skal udenfor i sommersolen – også selvom temperaturen ikke er ulideligt høj, er UV strålingen stadig massiv i sommerperioden, hvorfor solbeskyttelse som udgangspunkt altid er nødvendig for børn.

Sommer i Saksild
Som sagt har vi kigget lidt nærmere på den lille by Saksild, der ligger cirka 20 km syd for Århus, og som har Østjyllands ubetinget bedste badestrand. Stranden er faktisk Saksilds vartegn, og har tidligere været kåret som Danmarks bedste pga. sin høje børnevenlighed og fordi der ikke er hverken høje bølger eller farlig understrøm, at tage høje for, som man kender det fra bl.a. Vesterhavet.

Strandens beskaffenhed gør den således meget attraktiv for både børn, unge og gamle, og da området omkring stranden er spækket med restauranter, kiosker, is-huse og sågar et lille supermarked, kan man let bruge flere dage her, uden at komme til at kede sig – uanset om man er barn eller voksen.

Campingvogn, hytte eller sommerhus
Saksild er ikke en storby. På ingen måde. Men om sommeren er det et eftertragtet udflugtsmål for mange, hvorfor der også er gode muligheder for indlogering i enten et af de utallige sommerhuse, der pryder hele området omkring stranden, eller på den lokale campingplads, der ligeledes har hytter tilknyttet, som man kan leje sig ind i. Campingpladsen i Saksild er i høj grad børnevenlig, og har blandt andet en stor legeplads, hoppepude og swimmingpool.

Danmarks ældste minigolfbane
Området omkring Saksild strand rummer en del mere, end man lige umiddelbart skulle tro, og hvis man går på opdagelse, finder man hurtigt små perler i det brogede sommerhusområde. F.eks. er Saksild hjemby for Danmarks ældste minigolfbane, der blev grundlagt under anden verdenskrig, nemlig i 1947. Banen er naturligvis blevet vedligeholdt, men selve banerne er de originale fra den gang.



Der er med andre ord masser af aktiviteter til en dejlig sommerferie med børn i Saksild. Og hvis I skulle nå igennem det hele, er der ikke langt til de nærliggende byer som f.eks. Odder eller Hou, hvorfra der går færger til hhv. Samsø og Tunø. Samsø er jo i sær kendt for sine kartofler, og kræver nok lidt mere end bare en enkelt dag, hvis man vil opleve det hele – men Tunø kan være et rigtig hyggeligt afbræk, hvor I vil kunne nå at opleve det meste på bare en enkelt dag.

Så hvis sommerferien skal holdes indenrigs, er Saksild et rigtig godt og oplagt bud.

Rigtig god ferie.

 









Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Informationer

Læs mere om Saksild området på Odder Turistbureau


Læs også mere her:

Saksild Strand
Minigolfbanen i Saksild
Jylland
Danmark
Saksild Strand Camping