Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Østrigske SalzburgerLand
Slaraffenland i børnehøjde

En sommerferie i østrigske SalzburgerLand er den sikre vej til spænding, leg og eventyr for hele familien

Gå på spøgelsesjagt i dybe kløfter, tag på pony-trekking eller tag en vandretur – med barnevogn – i bjergene. En rejse til SalzburgerLand i Østrig garanterer store oplevelser for børn i alle højder – og deres voksne.

På en ferie i de fantastiske, østrigske bjerge får børn øjnene op for, hvor spændende naturen i virkeligheden er, og de oplever, at man faktisk kan overleve en hel ferie uden Nintendo og Facebook!

Men SalzburgerLand er også for de voksne. Med SalzburgerLand-kortet i hænderne får man fri adgang til et enormt udbud af udendørsaktiviteter, kulturtilbud og wellness. De voksne vil også opdage, hvor meget børn kan få ud af en gang regnvejr af den slags, der naturligvis med mellemrum falder i bjergene.

Børn tænker jo heldigvis ikke altid på samme måde som mor og far. Børn elsker en mild regnvejrsdag, hvis solen har bagt i dagevis. Endelig kan de hoppe barfodede rundt i vandpytterne, spille kort med andre ferieglade børn eller måske endda hjælpe til med dyrene i stalden. 
Alle bør også på et eller andet tidspunkt i deres liv prøve, hvordan det føles at tage en svømmetur rundt i en bjergsø, mens det regner.  Børn bekymrer sig bare ikke om vejret. Når en sommerferie er så anderledes som den er her i SalzburgerLand, betyder det ikke noget som helst med en byge i ny og næ.

De store oplevelsers land
SalzburgerLand er et sandt ferieparadis for børnefamilier , og selv de yngste kan få spændende oplevelser med sig hjem. Det kan for eksempel være mødet med dyr, som de fleste børn ikke ser til daglig – får, køer, geder og høns. Det kan også være guldgraverjagt i små vandløb, at udforske en mystisk, hemmelig hule, eller at klatre på og gemme sig i klipperne - som om man næsten var en del af et magisk eventyr.
Og med de rigtig mange barnevognsvenlige vandrestier går end ikke babyen glip af vandreturen. Med bare en lille smule fantasi bliver SalzburgerLand hurtigt forvandlet til den største af alle legepladser for feriegæster i alle aldre.

Ferie med legegaranti
De mange børnevenlige hoteller i SalzburgerLand lover en ferie uden bekymringer for de voksne. Uanset hvad man måtte have glemt derhjemme – pusleunderlag, flaskevarmer eller babyalarm – så findes det på hotellet og står gratis til rådighed for gæsterne. Hotelværterne har ganske enkelt specialiseret sig i børnefamiliers særlige behov.

Alle hoteller i SalzburgerLand tilbyder velindrettede, familievenlige værelser og ferielejligheder. Hotellerne tilbyder også børnepasning for de forældre, der har brug for en tiltrængt ”slapper”.  Og for de lidt større børn er der masser af muligheder for spil, leg, og udendørs aktiviteter. Her får de chancen for at prøve noget nyt og oven i købet at få nye venner imens.
Som et ekstra plus for de voksne tilbyder hotellerne også eksklusive og moderne wellness- og fitness-faciliteter.  Mange hoteller er ikke-ryger hoteller eller har ikke-rygerværelser og opholdsrum. Læs mere på www.family.salzburgerland.com

Bondegårdsferier – tæt på naturen
For familier, der vil tæt på naturen, er bondegårdsferie ofte den optimale løsning. I SalzburgerLand  findes der 310 godkendte bondegårde med en unik mulighed for at tilbringe en autentisk ferie på landet. Mange har specialiseret sig i helt bestemte målgrupper, som for eksempel familier med babyer eller småbørn. Andre gårde har økologi, sundhed, afslapning eller wellness på programmet. Det kan også være udendørs sportsaktiviteter som hesteridning eller cykling.  Info: www.salzburg.farmholidays.com

Gratis adgang med Salzburgerland-kortet
For kun 43 Euro for et 6-dages kort eller 52 Euro for et 12-dages kort giver Salzburgerland-kortet dig gratis adgang til over 190 seværdigheder og attraktioner. Børn mellem 6 og 15 år betaler halv pris. Dette alt-inklusive tilbud er specielt attraktivt for familier, fordi kortet er helt gratis for det 3. barn - eller det 4. for den sags skyld. 

Rejsetip nr. 1: ”Schnitzas Træpark”
På Lindlingalm ved begyndelsen af Glemmtal-dalen lige ved siden af ”Djævlevandet” er der bygget en helt ny legeplads, der har eet bestemt naturelement som tema, nemlig træ.
Schnitzas Træpark er en fantastisk legepark for hele familien med alpin minigolf, malkekoen Tamara, pendulbowling, balancegangskursus, test af dine køreevner, og masser af andre ting med træ som fælles tema .

Der er også ugentlige demonstrationer af træskæreri, hvor du kan følge udskæringen af træfigurer i overstørrelse. Besøgende bliver også selv aktivt inddraget i træskæreriet, de kan for eksempel lave vandrerstave eller andre træting.

Rejsetip nr. 2: Spøgelsesbjerget i St. Johann-Alpendorf
Pakket ind i den smukkeste natur er der oplevelser her for alle aldre: De yngste vil gyse over de ”uhyggelige” spøgelser, de større børn vil med garanti juble over de store rutsjebaner, mens de voksne vil overvældes af de fantastiske muligheder for naturoplevelser.
Her er en forlystelsespark ud over det sædvanlige, der også kalder på det indre legebarn i den voksne.

Spøgelsesparken har velholdte spøgelsesvandrestier i området omkring Gernkogel, høje tårne, klatrebjerge, kæmperutsjebaner, mystiske huler, tovbaner, drageflyvning  og meget mere. Du kan komme til spøgelsesbjerget med Alpendorf gondolen og derefter tage spøgelsestoget  - hvis du tør.

Rejsetip nr. 3: Wagraini’s Grafenberg - en hel verden af naturoplevelser
Tag en behagelig og afslappende tur med Grafenbergliften op til Wagraini’s Grafenberg, der ligger 1700 meter over havoverfladen. Her kan man udforske en imponerende verden af forskellige bjerglandskaber. Tæt på et af knudepunkterne ligger for eksempel en selvguidet vandresti, The Bee Trail, man kan forcere en 25 meter lang hængebro og sejle på tømmerflåde på Grafenberg-søen.

Et stejlt spor fører dig fra søen direkte ned til en rebbane, hvor diverse balancegange og andre udfordringer med tov og reb nok skal give en uforglemmelig dag på bjerget.
Endnu et højdepunkt er ”Gyngeskoven” tæt på Sonntagskogel. Syv gynger, hvoraf én med et over ni meter højt gigantisk sving, inviterer børnene til at gynge så meget, de lyster. Fra Grossunterbergalm  leder ”Fascinations-stien” tilbage til Grafenberg-liftene. www.wagraini.info

 





Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Informationer

Du kan læse meget mere om familieferie i Salzburgerland på http://www.family.salzburgerland.com/


Læs også mere her:

Østrig