Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle artikler

Familieferie i Østrigs bjerge

Østrig er kendt som de alpine skidiscipliners moderland med et væld af svære pister, som hvert år tiltrækker mange dygtige skiløbere. Men de mange tusind danskere, der hver vinter tager til alpelandet er langt fra alle på jagt efter hæsblæsende styrtløb på de sorte pister. Mange gæster er familier, der tiltrækkes af Østrigs mange familievenlige skiområder, der med et hav af blå og røde pister og det høje serviceniveau skaber de perfekte rammer omkring familieferien.

Blandt danskernes foretrukne vinterferiedestinationer er Østrig, og rigtig mange af de danske skiturister i Østrig er familier, der tager af sted til alpelandet med jævne mellemrum. Og dem bliver der flere og flere af. Sammenligner man med antal overnatninger for bare tre år siden, er antallet af danske vinterturister steget med hele 18 %, og der bliver arbejdet på, at det ikke bliver mindre i indeværende sæson. De østrigske feriedestinationer har gjort endnu mere for at imødekomme deres gæsters ønsker, og den første sne har allerede lagt sig.

For udover de mange krævende nedkørsler er Østrig også mangfoldighedernes paradis. Her findes alt fra eventyrlig luksus, mondæne skibyer og vovede nedkørsler til hyggelige skilandsbyer med traditionel østrigsk charme og et nærmest uendeligt antal perfekte pister i moderate, familievenlige sværhedsgrader. Og det er navnlig sidstnævnte, der trækker i os danskere.

Afslappet vinteratmosfære
Nogle af de mest efterspurgte familiedestinationer er Kleinwalsertal, Montafon, Zell am See eller Wagrain samt mange destinationer i delstaten Tirol. De har hver især deres helt egen karakteristik, men har alligevel det tilfælles, at de alle sammen byder på idylliske snelandskaber, afslappet og familiær stemning samt fornøjelig afterski for natuglerne.

Kleinwalsertal er generelt kendetegnet ved et højt niveau både hvad pisteforhold, gastronomi og den generelle service angår, og så bliver der gjort ekstra meget så også børnefamilier føler sig velkomne.Den østrigske mentalitet går fint i spænd med den danske, og det er en af hovedårsagerne til, at danske turister er så tro mod de østrigske feriedestinationer.

Vedvarende investeringer
Når Østrig stadig er et sikkert kort for de mange danske skiturister hænger det sammen med, at de østrigske feriedestinationer ikke hviler på laurbærrene. Hver sommer investeres der yderligere for at gøre skiområderne, der i forvejen er blandt verdens bedste, endnu bedre. I de familievenlige områder er der tillige fokus på, at også børnefamilier får fuld valuta for deres feriepenge. Så udover et fuldendt tilbud til de voksne, er massevis af tilbud til de mindste og topsikkerhed blandt de vigtigste indsatsområder.

Tirol:
Generelt finder man førsteklasses skifornøjelse i Tirol, der byder på over 3.500 km perfekte pister med over 1.000 moderne skilifte. I Reitherkogel i Reith i Alpbachtal findes der et specielt familie-skiområde, der er oplyst så det er muligt at stå på aften/natski. Pisterne er i den røde kategori og byder på super betingelser for skiløbere. Udover Tirols mange stejle pister finder man også perfekte betingelser, hvis ens skiløb er blevet lidt rustent, eller hvis man er nybegynder. I Kitzbühel Alperne ligger Wildschönau, hvor alt er gjort klar til, at man hurtigt (gen)finder glæden ved vintersporten med specielt tilrettelagte begynderkurser- og bakker.

www.tirol.at og på dansk: www.dk.tirol.at
www.alpbachtal.at
www.wildschoenau.com
Montafon:
Montafon er særdeles populært blandt danske skigæster og er Vorarlbergs største skiområde. Området ligger smukt omgivet af over 3.000 meter høje bjerge som det berømte Piz Buin. I Montafon findes der otte ski-børnehaver og flere oplevelses-legepladser med dygtige instruktører og pædagoger, der passer på børnene, mens de voksne har lidt tid for sig selv.
www.montafon.at
Zell am See:
Også Zell am See hører til blandt de allermest populære skiområder, idet området rummer alt, hvad skiløberens hjerte begærer. Der er valgfrihed mellem pister i alle sværhedsgrader og nogle af verdens mest moderne skilifte med læskærme, varme i sæderne og høj kapacitet. Alene liftene på Schmittenhöhe klarer op til 45.000 personer i timen og forhindrer effektivt kødannelse.
www.zellamsee-kaprun.com
Wagrain:
Wagrain er en del af det store skiområde Ski amadé, der har 860 km pister og 270 moderne liftanlæg. Mange af dem har selvlukkende børnesikringer, læskærme og varme i sæderne, så komforten er helt i top. Også Wagrain har investeret massivt henover sommeren, så man kan komme til tops med en og samme lift helt uden ventetid uanset tidspunktet på dagen.
www.skiamade.com
www.wagrain.info
Kleinwalsertal:
Dalen er en del af Vorarlberg, og det store østrigsk-tyske skiområde byder på skiglæde i alle sværhedsgrader. Bjergene i Kleinwalsertal borger for familievenlig ferie med snegaranti fra jul til og med marts / april. På de specielle børnepister oprettes der tilmed snedepoter, der garanterer, at også de mindste er sikre på at kunne stå på ski i hele ferien.
www.kleinwalsertal.com – dansk hjemmeside


 


Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



20. februar 2017 kl. 19:14
Familieskiferie i Østrig
1

Svar - citer og svar



Informationer

Læs mere om Østrigs mange muligheder på:

http://www.austria.info

 

Læs også mere her:

Østrig