Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Cykel og shelters

Jeg har fået den ide at gå tilbage på skolebænken hvilket begrænser vores ferie budget en del og da vores bil så brød sammen i foråret skulle der tænkes noget kreativt da ferien startede.

Jeg er en smule magelig, kan rigtig godt lide ting som rindende vand, varme, lukkede døre osv. Min mand derimod er gammel spejder og vi er også indehavere af en masse udstyr jeg dårligt nok kender navnet på. Så et begrænset ferie budget gav ham julelys i øjnene og han sagde shelters.

Shelters, på cykel tur, godt nok med bilen som base, for i år ihvertfald. Jeg var ikke alt for jublende, shelters og blebarn virkede som rent rusisk i mine øre. Hvem der derimod var jublende var huset 2 store unger på, der i sommer var 4 ½ og 6 ½.

Vi pakkede en bil, kørte til Silkeborg hvor der rundt om søerne er placeret en bunke shelters. Første dag cyklede vi 4 ½ km, badede i søerne et par gange og lavede mad over bål. Så var de 2 store hlet og aldeles færdige, hvorimod ham på 15 måneder som havde siddet i en cykel trailer eller i cykel stol hele dagen var klar til fest. Søerne var lune om aftenen, så vi fik ham badet træt. Jeg sov helt fantastisk, havde forventet at være halvvågen hele natten og i ren angst for ungerne for første gang i deres liv skul gå i søvne. De var så brugte at de knap nok bevæge sig i løbet af natten.

Dagen efter fordelte vi os lidt anderledes, jeg cyklede tilbage med den lille efter bilen og flyttede den frem, skiftede min cykel ud med barnevognen og gik ind til det shelter vi skulle sove i den nat. Så fik den lille brugt krudtet om dagen frem for om aftenen. Ved anden overnatning delte vi shelter område med et par i 70`erne der gik fra shelter til shelter og overnattede, ikke lige den aldersgruppe jeg havde forventet at støde på. De kom fra en anden vinkel end nogle af os og havde set en iskiosk lige lidt oppe ad stien, det blev til en 3 ½ km lang aften gå tur, efter knap 6 km cykling til manden og de store.

Dag 3 stod det ned i stænger og vi valgte en detour omkring gi`den gas palads. Jeg mente ellers at ungerne måtte værre for trætte til det, men tog fejl!! Vi snød og spiste cafeterie mad, trankia, sultne børn og regn, naaah.

Dag 4 blev der cyklet bare 2 ½ km. Søerne trak mere. Vi havde opgivet at have 2 voksne på cykler, så vi skiftede til at cykle, hvor den anden havde barnevognen og løb med. På den måde kunne den lille komme end at gå ind imellem. Det blev den mest rolige dag, hvor der blev undersøgt 117.000 insekter, set bunkevis af dyr og holdt rigtig lange pauser hvor vi bare hyggede. Må indrømme jeg begyndte at overveje om hvem der havde stoppet mine unger fuld af duracell baterier, synes egentlig jeg er i en nogenlunde fornuftig form, men var begyndt at være brugt.
Dag 4 blev dagen hvor vi ville bruge vores kamera og kom i tanke om det lå hjemme på køkkenbordet, arghh. På den anden side var det noget vores ældste fremhævede da vi kom hjem , at vi bare var der, og ikke afbrød noget sjovt for at tage et billede.
Nat nr. 4 blev den længste, det tordnede og lynede. Drengene sov fra det, men vores datter er bange for torden, så slev om hun lå helt nede i min sovepose kunne hun ikke finde ro.
Dag 4 blev dagen hvor jeg på cykel jagtede en hjemmeis bil, hvilket morede min familie en tand mere end det burde. Jeg kan da virkelig ikke se det morsomme i mig selv råbende af fulde hals efter en stor ringende is bil ½ km længere fremme. Den flinke hjemmeis mand vendte pænt om og kørte tilbage til hvor familien stod... jeg måtte jo så cykle derhen. Vi fik vores is :-)

Dag 5 tog vi hjem, en dag før planlagt, men det regnede, regnede og regnede og et tjek af vejrudsigten lovede ingen ændring.

Nu var jeg den mest kritiske inden vi tog afsted, synes det virkede kaotisk, upraktisk, besværlgit og en hel masse andet. Og det var det da også, men det var råhyggeligt. Der var rindende vand ved de fleste af shelternes. Bleskift var ikke det letteste verden, men på den anden side ikke mere besværligt end på de fleste legepladser. Jeg havde valgt at købe en fed mand sovepose, og dele den med vores yngste for at være 100 % sikker på at mærke hvis han gik, ganske unødvendigt og ikke noget jeg gentager næste sommer. Hov, hvad stod jeg ved er?? Jo, vi gør det igen. Ungerne elskede det i den grad. De har glemt regnen, min datter har enda glemt torden natten. Hvad de husker, jo, det er godnat historier ved bålet, at vi sov sammen, at vinde over mor/far når vi cyklede omkap. At vi ledte efter insekter ( næste år skal der medbrnges enhvad hedder insektet for dummies bog) at vi badede på hemmelige steder, dvs søer hvor der ikke lige var andre.

Det er uden sammenligning, den billigste ferie vi har holdt, men den føltes ikke sådan.

Hvad vi/jeg har lært, er at der skal pakkes noget mindre, men at kameraet skal med. At ungerne kan langt mere end vi giver dem kredit for. At jeg ikke dør af bål mad!
At jeg skal træne op til det, eller endnu lettere, placere ungerne noget mere foran tv`et i forsommeren, så de ikke orker ;o)
Allerede i år var vi ret velforberedte. Vi havde valgt at have bilen som base hvis nu der skulle ske noget + da vi valgte at have plads til yngstemanden i både cykeltrailer og cykelstol var der begrænset plads til bagage. Ungerne havde ingen bagage på deres ud over en drikkedunk og det skal det heller ikke have til sommer.
Vi havde mobil med, som dog var slukket det meste af tiden.
Vi havde inden tjekket om shelterne krævede resevertion, om der var vand, bålplads og havde et shelterkort med. Vi havde også et telt med som nødløsning hvis alle shelterne var optaget et sted. Hvilket var helt unødvendigt.

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
zatlas d. 08. september 2008

Yderligere info:
Danmark
Jylland
Gi Den Gas Palads (Silkeborg Legeland)