Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Danmarks bedste børnecampingplads


Vi er lige kommet hjem fra den bedste ferie længe.
Vi var som sædvanligt på camping i campingvogn. Har før prøvet mange af de store og meget populære pladser, sidst Feddet i Pinsen. Men havde besluttet, at vi skulle prøve en af de mindre pladser, og helt bevidst en UDEN svømmepool. Syntes at både børn og voksne bliver stresset af den konstante plagen om at komme til poolen, samt at det kunne være sjovt at lave andet end kun at bade hele dagen. DET VAR DET.
Vi tog til Velling-Koller camping i Silkeborg, hvilket betød, at der var badesø i nærheden, som var super dejlige at blive kølet af i, men ikke det vigtigste. Det der virkelig trak, var legepladsen, den hjemmebyggede minigolfbane, men allermest alle dyrene.
Der er heste, ponyer, æsler, geder, grise, gæs, ænder, kaniner og katte i alle størrelser. Og man må klappe og tage del i pasningen af alle dyrene, og hvis man lige mangler en kattekilling eller en kaninunge, kan man også få en med hjem  Det fik vi, så vi har nu fået en kaninunge til minde om en fantastisk ferie.
Udover at der var alle de dejlige dyr, så er familien på pladsen også tilstede hele tiden, og de sødeste mennesker, der hjælper med alt de kan. Et stort plus at pladsen ikke er større end at der altid er tid, og intet er for stort eller småt. Alle faciliteter er helt nye og rigtig gode, pladsen er ikke særlig gammel kun ca. 4 år, men familien har haft stedet i en del år, dog kun som hotel og kro. Og her bliver jeg nødt til at fortælle, at kroen er det hyggeligst lille sted, med fantastisk mad og rigeligt af den.
Så min familie er ikke i tvivl længere, fremover ikke flere store pladser, de små har bare meget mere charme og personlighed.
Eneste ulempe er at vi ikke ser børnene, og skulle vi på tur, skulle det virkelig være noget godt, ellers ville de bare ud og lege .
Vi giver Velling-Koller Camping vores allerbedste anbefalinger, eller som min søn på 9 år sagde, ”Det er sku den bedste campingplads vi nogensinde har været på”.

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
bastdion d. 20. juli 2010

Yderligere info:
Danmark
Jylland