Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Flyvende ferie - og ganske gratis







Sommeren 2008 vil for os, her i familien, stå i klar erindring langt ind i fremtiden. Det blev en meget anderledes og meget aktiv ferie.
En familieferie. En ferie med nye venskaber. En ferie på tværs af alder. En ferie med udfordringer. En ferie i al slags vejr. En økonomisk yderst overkommelig ferie. En ferie under hjemlige himmelstrøg. En ferie alle kan få – om de har lysten dertil.

Vi har ikke været på højskole, vi har ikke været på camping, vi har ikke været på kanotur, vi har ikke været på cykelferie, vi har ikke været i sommerhus
… nej, vi har lavet sommerspil i Kolding og deltaget i opførelsen af Peter Pan på Amfi-scenen. Peter Pan er en historie for både børn og voksne. Et eventyr fyldt af magi. Et eventyr om drengen, der ikke ville være voksen.

Og netop dette sidste er gået igen i hele ferien. Det har været en slags eventyr, for inden vi gik i gang, vidste ingen, hvad der ville ske – hvordan det ville og kunne ske – hvor meget, vi kunne ”trylle” – hvordan slutningen ville blive. Som i eventyrene startede det hele med: ”der var engang”… og sluttede med ” og de levede lykkeligt…”. Og så var der alt det midt imellem. Hele handlingen, der gjorde, at vi alle var nødt til også at få slutningen med.

Det hele startede faktisk helt tilbage i januar måned, hvor der var audition til Peter Pan på Dorothea Teateret i Kolding. Yngstemand i familien, den dengang 9-årige Alexander, stillede op til en rolle. Og det var der rigtig mange andre børn (og voksne), der også gjorde, så konkurrencen ville blive hård. For mange var rigtig gode. Ventetiden der efter var lang – men endelig kom brevet, vi længe havde ventet. Der kunne stå: du var god, men desværre… Eller: du var god, og vi tilbyder dig rollen som…
Alexander var spændt. Han havde satset lidt og håbet meget – men med begrænset teatererfaring ud over drama-undervisning i tre sæsoner var chancerne måske mindre. Men netop som i eventyret, så endte historien lykkeligt: Alexander blev tilbudt rollen som drengen Michael (ham med bamsen, så er alle vist med). Og jublen var stor!

Så allerede her i den mørke vintertid var vi i familien klar over, at sommerferien år 2008 kom til at stå i Peter Pans tegn. Så sommerferien var allerede på plads, inden sneen var smeltet over alt! Yngstemand skulle have sin første store tale-sang-og danserolle i teaterets verden og spille drengen Michael - den yngste af Darling-børnene. Og vi voksne var bestemt til at yde vores på vigtige poster i produktionen i tæt samarbejde med instruktør-teamet. Poster med ”mange kasketter”. Så der var lagt op til familie-ferie som aldrig før…

Alexander er, i sagens natur, skole-elev og havde derfor helt naturligt 6 ugers sommerferie i udsigt. Og tidligere har sommerferie for ham været lig med en tur til udlandet, en uge i sommerhus, på cykeltur eller andet, der passer til en børnefamilie. Men i år så det anderledes ud. Og Alexander havde selv været med til at træffe valget og har på intet tidspunkt i forløbet efterfølgende hverken beklaget sig eller fortrudt. Ikke én eneste gang. Tværtimod. Prøveforløbet til Peter Pan har ganske vist ind imellem været hårdt og slidsomt – men Alexander har nydt hver eneste prøve. Han har faktisk været lidt utilfreds, hvis en prøve er blevet aflyst. Så har der lydt et stort: ØV! Så allerede meget tidligt i forløbet fandt Alexander ind i en helt ny verden, der gav ham en masse, som månederne gik.

Nuvel. Det lyder som om, man skal være ganske teatertosset og tilmed parat til at gå på scenen for at bruge en masse tid, kræfter, energi – og en hel sommerferie – på et sommerspil. Men hertil må jeg svare nej. Slet, slet ikke. ALLE, uden undtagelse, kan nemlig være med, når det gælder sommerspil i Kolding.

Bag kulisserne kan ALLE nemlig være med – også selv om man på ingen måde har lyst til – eller evner for – at stå på scenen. Der er tusindvis af opgaver, der skal løses, for at et sommerspil kan komme til at fungere. Der skal sys en masse kostumer, der skal bygges flotte kulisser, der skal spilles musik, der skal laves PR, der skal sættes plakater op, der skal sælges billetter, der skal laves mad til spillere m.fl., der skal sættes stole op til publikum, der skal sminkes, der skal ordnes hår, der skal sælges øl, pølser, slik, kaffe osv., der skal gøres rent, der skal … ja, der skal laves rigtigt meget over rigtig lang tid.

Og alt dette kan man med største lethed bruge en hel sommerferie på – og lidt til. De 14 dage forestillingen spiller, er kun en brøkdel af begivenheden. Bag kulisserne arbejdes der i døgndrift i mange, mange uger for at nå i mål til premieren.

Men sådan en sommerferie er jo ren arbejdslejr vil nogen måske mene. Arbejdet bliver der, javist – men en sådan form for sommerferie giver tifold igen. Af mange forskellige grunde. Heraf har vi bl.a. oplevet, at der etableres nye venskaber, læres nye færdigheder, opnås større selvtillid, læres respekt for andre, erhverves evnen til samarbejde og til at omgås mange – og nye - mennesker, opnås forståelse for disciplin, fællesskab og fælles mål – og så får man, ikke mindst: minder for livet. Og som Alexander selv siger: jeg oplever noget helt andet end mine klassekammerater – noget man ikke kan købe – og jeg får nye venner her, som jeg har et stort fællesskab og en masse sjov med. Både nu og når ferien er slut. Og mange klassekammerater mødte da også op til forestillingen, så der var noget fælles at berette om efter sommerferien, da skolen begyndte igen.

En anden ”gevinst” ved at være med i noget så stort, er at der arbejdes på tværs af generationer, for børn og voksne arbejder sammen om opgaverne. Noget vi måske som voksne ind imellem forsømmer i en travl hverdag. Og samarbejdet foregår uanset om det er i selve spillet på scenen, eller det er ved bygningen af de eventyrlige kulisser. Og i år var der rigtig mange børn med i sommerspillet, hvilket gav nye udfordringer, men bestemt også nye muligheder. Til gavn og berigelse for alle parter. Og nogle børn og voksne udviklede helt specielle venskaber, der var berigende for os andre at være vidner til. Med masser af morskab, humor og gakkede ting.
Alle hygger sig og oplever fællesskabet ved at arbejde sammen i samme projekt, med samme mål, hvor alle midt i kaos (for det er der ind imellem) kan se, at netop deres rolle betyder noget! Ingen er mere eller mindre end andre – alle er en vigtig brik i det store puslespil.
Og derfor kommer det enorme, ugelange arbejde, som bl.a. kulissebyggeriet er, faktisk ind imellem til at gå som en leg. Og tilmed – midt i al sliddet – føles det som ferie! Der er altid plads til frokosthygge, en is, en vandkamp, en krammer, en masse grin og hvad der ellers hører ferien til. Også selv om der er en deadline, der skal overholdes. Det er jo ferie – og vi gør det alle af egen fri vilje! Ganske ulønnet – i hvert fald i kroner.

De sidste uger i juli, før premieren den 1. august, blev slidsomme – men også fyldt med sjov og super gode oplevelser. Og for Alexander betød det bl.a. at han fik sin debut som håndværker. Og fik lov til ting, han ikke havde prøvet før. Selv om man blot er 10 år, kan man godt bruge en skrue-/boremaskine og fx være med til at lægge træ-gulv. Man kan også bruge en varmepistol og smelte flamingo, så det kommer til at ligne klipper. Man kan også male på lærred, så det giver flotte ”vægge”. Og når der så ikke lige er noget, man kan eller må, så kan man hygge sig med de andre børn, ta’ en vandkamp, spise en is, cykle en tur eller bare slappe lidt af. Det er jo ferie…). I det hele taget var der en ”storfamilie-stemning” over Amfiscenen, mens vi byggede kulisser, da nogle børn fik lokket deres forældre med. Og jeg selv (og andre med mig) fik jeg mange ”feriebørn” som ekstra bonus i denne periode. Vi kom alle rigtigt tæt på hinanden og havde et kanon samarbejde – også med vores dygtige scenograf, Jakob Volke, fra Odense (se foto), der tegnede de eventyrlige kulisser for os. Og selv byggede med og lærte fra sig i rå mængder. Og var helt unik til at engagere og involvere de mange børn i arbejdet.

En af de sjove eller pudsige ting, Jakob introducerede os til, var et redskab ingen af os kendte – men et redskab vi slet ikke ville have været foruden.
De store flamingo-plader, der skulle bruges til kulisserne, gav undervejs anledning til megen morskab. Pladerne var umiddelbart svære at håndtere, og her kom Jakobs ”vidundermaskine” ind i billedet. Måske Georg Gearløs også havde været forbi? Det så i hvert fald sådan ud. Forestil jer en stor, gammeldags osteskærer - mega stor. Den sættes så i en stikkontakt via en påmonteret ledning, hvorved ”klingen” varmes op – og vupti: en fantastisk skæremaskine til flamingoplader. Det var intet mindre end genialt og passede perfekt ind i eventyret. Og det virkede! Vi skar flamingo i læssevis, så vi næsten drømte om det om natten. Der skulle bruges rigtigt meget for at bygge klipper, lagune, totempæl mm. - men resultatet blev også meget naturtro at se på, så det var hver en arbejdstime værd.
Kreativiteten blomstrede i hele byggefasen, og alle var gode inspiratorer for hinanden. Børn som voksne. At arbejde kreativt på dén måde er (næsten) ferie i sig selv. Og ganske eventyrligt at få lov til…

Et af de større projekter, alle havde set frem til at løse var, at vi skulle have Peter Pan og børnene til at flyve! Det havde til dato været rimeligt enkelt i andre opførelser af Peter Pan – da man har spillet inden døre. Men nu var vi under åben himmel med forestillingen – og kunne ikke bruge diverse ophæng fra et teaterloft. Børnene selv havde vilde fantasier om, hvordan det kunne løses – de så frem til en flyvetur langt op i luften (med børns frygtløse tankegang). Men det var nok lidt vildt med wirer osv. Heldigvis havde vi en super kreativ scenograf, der løste flyvescenen ved at bygge sky-cykler. El-løbehjul blev indkøbt og uden på disse blev der bygget skyer af flamingo. Et kæmpe arbejde, der blev belønnet tifold hver aften, idet det blev til den skønneste flyve-scene, der bevægede publikum aften efter aften (se foto).

I de 14 dage sidst i juli, hvor vi byggede, holdt spillerne ferie (undtagen de, der valgte kulissebyggeriet til), hvorefter de kom tilbage – og så fortsatte prøverne i et intenst forløb endnu 14 dage frem mod premieren den 1. august.

Den 1. august – selve premieredagen blev særlig minderig for os. På premieredagen gik det nemlig pludselig op for Alexander, at dét, der til dato havde været en leg, pludselig var alvor. Nu sad der 1000 mennesker på tilskuerpladserne! Og så var det hele pludselig for meget – og for stort. Alexander fik ondt i maven og ville ikke på scenen. ”Jeg vil ikke alligevel”, sagde han. Ikke at han ikke kunne sine ting, for forpremieren var gået rigtig godt – men det var voldsomt lige i nuet 5 min. før 2. ringning…
Men Alexander kom på scenen – som alle de andre i Peter Pan – og ”Michael” smeltede mange hjerter blandt publikum. For en ægte Darling blev han hurtigt på flere måder, idet der hver aften gik et sus igennem publikum (instruktørens egne ord), når han kom på scenen og sagde sine replikker. Han har stadig den spæde, lyse barnestemme, der passer perfekt til netop denne rolle. Hans lyse, korte hår strålede på scenen – så han blev hurtigt en ”darling” for publikum. En mor kom en dag og sagde, hun havde en teen-age datter, der gerne ville ha’ ”Michael” som lillebror – og bytte med ham der var der hjemme! Så er man vist en ægte ”Darling”…
Så den premiere glemmer hverken Alexander eller vi. Det blev en scene-debut, der ville noget. Og så er premierer i det hele taget helt specielle for alle, der er med i en produktion af denne størrelse. En ganske fantastisk oplevelse.


Nu var det hele dog ikke ren idyl… desværre. For i hvert fald én ting drillede os en del i de 14 dage, forestillingen spillede. Nemlig vejret. Og var der noget, der i høj grad var fælles interesse om i den lange sommerperiode – så var det netop vejrudsigterne. For er der noget, der er vigtigt for en friluftsaktivitet som denne, så er det vejret. Især i spilleperioden, for publikum er ikke meget for at komme og se teater i regnvejr. Og vejrudsigterne var os ikke lige gunstige denne sommer. Vi havde skønne prøver i bagende sol, vi fik bygget kulisser i både sol og regn – ja nogle gange i 30 graders varme. Men da spilleperioden begyndte, var vejrguderne os ikke så venligt stemte. Og det betød desværre nogle aflysninger undervejs, trods et ihærdigt forsøg på at spille på trods af vejr og vind (se foto). Spillerne var seje – de kæmpede for deres forestilling og blev gennemblødte flere gange. Og heldigvis har vi holdt humøret oppe på hinanden og kunnet grine ad det. Men teknikken kunnen vi ikke tvinge til at udholde massive regnskyl, så når den stod af, måtte vi stoppe. Og lyn og torden, som vi også oplevede, måtte vi også lade os slå ud af. Men så meget skal der også til, før vi gi’r op – og det er altid ”under protest”!

MEN - dårligt vejr ødelagde heldigvis ikke den gode stemning på noget tidspunkt. Selvfølgelig var alle ærgerlige over regnen, der i perioder virkede som en ”syndflod” over Amfiscenen. Men dén hører jo til i en helt anden ”forestilling”, skulle vi mene! Set i et økonomisk perspektiv var det våde sommervejr heller ikke opløftende. Men vi vidste til gengæld, at vi havde et produkt, der var 100% i orden hele vejen igennem, tilmed et produkt, vi fik megen ros for – og alle bevarede energi, humør og engagement lige til sidste replik og tone var leveret den 16. august. Og publikum støttede helt og fuldt op om forestillingen, så snart vejret artede sig – og det gjorde det heldigvis ind imellem. Resultatet blev, at ca. 7.500 mennesker så Peter Pan i Kolding – og de var således alle med til en helt speciel forestilling, idet det er første gang, Peter Pan er opført udendørs. En stor udfordring vi tog op – men også en udfordring, vi mener, vi løste til UG.

Efter sidste forestilling og et brag af en afslutningsfest, ventede endnu et stort stykke arbejde. Nu skulle det hele pilles ned igen! Trist og lidt vemodigt. Og ganske enkelt ikke helt så sjovt. Men også eventyr får en ende. Og gøres skal det – hvert år – og det er tilmed noget hurtigere at pille ned end at bygge op, kan jeg godt afsløre – så efter nogle intense og arbejdsomme dage var scenen ryddet og klar til nye udfordringer.

Dronning Dorothea Teateret, der står bag disse sommerspil i Kolding, tager udfordringen op igen næste sommer, hvor der spilles ”Klokkeren fra Notre Dame”. Og lur mig, om vi ikke er med igen… Man kan slet ikke lade være, når man først får begyndt!

Så har DU lyst til at være en del af dette store team bag sommerspillet i Kolding – har du lyst til nye udfordringer – nye venskaber – nye færdigheder – nye oplevelser – og en anderledes sommerferie – så kontakt Dorothea Teateret eller hold øje med vore annoncer i den lokale dagspresse. Vi har altid plads til nye folk og står klar til at byde DIG velkommen.



FAKTA:

Dr. Dorothea Teateret
Zahnsgade 53
6000 Kolding
Tlf. 7553 3050

Formand: Ivan Johansen, 2020 3244
Næstformand: Thorben Lundø, 2335 7367

Hjemmeside: www.dorothea.dk

Spilleplan 2008:

Peter Pan: 01.08 – 16.08 (Amfiscenen)
Herrer: 07.10 – 24.10 (Dorothea Teateret)
Nøddebo Præstegård: 26.11 – 20.12 (Dorothea Teateret)
Sidste Akt Februar 2009
Kitsch-show April 2009
Klokkeren fra Notre Dame August 2009
The Entertainer September 2009
Liva Weel Cabaret Oktober 2009

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
Lisbeth d. 04. september 2008

Yderligere info:
Danmark