Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Igen endte vi i Skallerup Klit




I foråret 2007 spurgte vi vores børn på 3, 6 og 9 år, hvad de ville foretrække, når vi skulle planlægge sommerferie. De fik valget mellem campingferie i Sverige i 14 dage, delvist i selskab med en fætter og kusine og deres forældre eller 7 dage i Skallerup Klit. Der var ikke tvivl i deres sind - det skulle være Skallerup klit.

Vi ankom en meget stormende og regnfuld lørdag i juli 2007. Ingene sure miner, for vi hoppede jo blot i vandland - så er vejret udenfor jo nærmest ligegyldig. Efter 3 timers plasken var vi så klar til at rykke ind i et dejligt 6-personers hus - ganske tæt ved bagindgangen til aktivitetshallen - lige som vi havde ønsket, da de to ældste så frit kunne gå fra og til huset, når de havde lyst til en hokeykamp, et spil på playstation eller en tur i den indendørs legeplads.

Vi rørte ikke bilen i den uge, vi var der. Der var nok at se til med alle de aktivieter, der blev tilbudt, og vi kendte de fleste tilbud fra en lignende ferie 2 år tidligere, så alle børn og voksne var klar på, hvad de gerne ville stille op til. Mor til beachvolley 2 gange i strålende solskin og med masser af drive på spillet. Mixdouble i badminton med mor og ældste søn står også højt på ønskesedlen, ligesom begge de to ældste gerne deltager i familiehokey. Vi skulle jo også nå at lege på legepladserne, i edderkoppespindet og på junglestien - gerne dagligt. Vesterhavet blev der soppet i og vi fløj med drager en vindstille dag, mor løb en tur langs vandet hver morgen, før resten af familien vågnede.

Far fik også tid til at læse og filosofere ind imellem turene i Vandland, hvor vi jo alle var i vandet dagligt. Vi nød en dejlig buffet i Messen og nød, at børnene kunne lege i hallen, da de var færdige med at spise. En gang købepizzaer var dog ikke sagen, da de var hårde som sten, da vi skulle sætte tænderne i dem - men ingen problemer med at få refunderet en del at beløbet, da vi bragte de sørgelige rester tilbage og bankede lidt i bordet med dem for at illustere "fastheden" af skorpen.

Et par af dagene havde vi gæster - dejligt solskin og plads på teressen til at indtage maden i ro og mag med Vesterhavets brusen i ørerne.

Om aftenen var det nemt at få børnene til at sove, da de var så trætte af dagens udfordringer, at de alle tre efter en passende godnathistorie frivilligt lagde sig til at sove.

Åh, jo. To gange motionerede vi bilen - men det var kun for at gøre til Klitgården, hvor vi jo skulle prøve at malke en ko og smage på den nymalkede mælk. Den ene gang var vi heldige at komme med på fodringsrunde, hvor vi gav rådyrerne gulerødder og samlede æg hos hønsene. En kæmpeoplevelse for Julie på 3 år.

Vi tog hjem til Århus efter en pragtfuld uge, hvor vi igen og igen måtte sige til os selv, at der ikke er nogen grund til at rejse til udlandet, da man kan få alt på eet sted, hvis man vælger Skallerup Klit - en sikker succes.

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
mortiltre d. 17. september 2007

Yderligere info:
Danmark
Skallerup Klit Badeland
Klithusegården