Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Juleferien

Vi skulle til Danland i Bork Havn i juleferien og slappe af. Selve feriecentret var godt, Danland standard,men resten var noget juks!
Det startede faktisk inden vi kom afsted tirsdag, vores mindste, Marco på 1,5 år havde fået en blære på maven. Han havde haft en rød prik nogle dage, men nøjagtig den dag vi skulle køre, kunne jeg se den var blevet til en blære, der meget lignede skoldkopper. Nå men vi tog afsted som planlagt og nåede frem lidt før middag.

Alle tingene blev hentet ind i strid blæst og selvfølgelig længst væk fra p-pladsen, vi fik lidt at spise og så fik piben ellers en anden lyd...... Marco var MEGET utifreds med at være på ferie og gav sig simpelthen til at skrige! Vi blev enige om at se lidt på omgivelserne og finde ud af hvor svømmehallen var. Så på med masser af tøj og afsted det gik. Og som de heldige personer vi nu engang var på den ferie, så lå svømmehallen og aktivitetsrummet næsten 1 km væk. Nå vi fik lige sonderet området og begav os hjem, for det var aftensmad tid. Vi nåede knap inden for døren før Marco startede igen...... ok han må være træt, blev vi enige om, så han fik mad og kom i seng. Han gav sig rimelig hurtig og vi var glade, ikke mindst vores ældste, Daniella på 4. Hun ville gerne hygge med os og være fri for alt det skrigeri, som hun siger. Der gik kun en times tid før det gik løs igen, Marco ville ikke sove og kom op lidt igen. Daniella tog det MEGET pænt, for hun er vant til at han helst skal være midtpunkt for, at han er glad...... altså når det passer HAM at være midtpunkt. Nå men vi skulle alle 4 sove på 1 sal, da trappen var meget stejl og vi ikke ville lade ungerne sove selv og vi blev til sidst enige om at gå til ro, for vi havde jo haft en lidt hektisk dag.

Natten var bestemt ikke god...... sengene var ikke til høje mennesker og Marco var vrøvlet. Dagen efter, onsdag, var det faktisk lige før vi gav op og vendte hjemad, for Marcos humør blev ikke meget bedere og han fik flere knopper..... altså skoldkopper, men vi bed tænderne sammen og holdt skansen. Vi gik en tur i, det nu gode vejr og det var skønt, men vi kunne jo ikke rigtig foretage os noget når vi nu havde skoldkopper med, så vi gik tilbage og blev i sofaen og så tv. Natten efter blev knap så slem, men sengene var jo stadig små.

Daniella gad selvfølgelig ikke bare blive inden døre, så torsdag sled vi os gennem stormvejret tog hende med i svømmehallen og det nød hun i fulde drag. Marco og farmand måtte jo pænt vente udenfor med alle skoldkopperne, men de hyggede sig i aktivitetsrummet. Jeg havde køt ind, så vi kunne få pandekager på turen og efter en god svømmetur, hvad er så bedere at hygge med...... desværre var det en gammel pande og alle pandekagerne blev til små svedne klumper på midten. Så meget for hygge! Heldigvis havde købmanden nu åben, så vi tog på snolletur.

Marcos humør var nu begyndt at blive ok og vi fik os en rimelig hyggelig aften. Fredag tog far Daniella med i svømmehallen og Marco havde igen en periode med dårligt humør, men vi skulle besøge mine forældre over middag, så der var lys forude. Vi blev så alle proppet i bilen og jeg kendte en smutvej..... troede jeg! Men ak, vi lande på en grusvej på Karl Bøhmands Mark et sted og så måtte den, efterhånden lidt knotne chauffør, rede tråedne ud og finde vej og han er en knag til at finde vej. Vi nåede frem i god behold , havde en hyggelig eftermiddag og jeg fandt ud af hvor jeg lige havde vist forkert vej! Desuden kunne mine forældre nu en smutvej.... og den virkede.

Vi var ”hjemme” på 20 min i stedet for 45 min! Vældigt! Lørdag morgen glædede vi os faktisk til at komme hjem, bare det at sove i sin egen, lange, seng skulle blive godt og vi fik pakket bilen i regn og rusk og indstillede os på et par timer i bilen. Heldigvis gik turen næsten smertefrit....... som det nu kan med 2 børn i bilen og vi er hjemme i vores trykke rammer igen. Så Danlandet fejlede ikke rigtig noget, men vi TRÆNGER TIL FERIE!

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
lailacallesen d. 19. januar 2008

Yderligere info:
Danmark