Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Min bedste ferie med dyr




Jeg vil gerne fortælle jer om dengang, jeg sammen med min mor og hendes kæreste skulle passe en masse dyr i et stort hus i Syd-Frankrig.
Vi fløj derned, og da vi ankom var det blevet nat og meget mørkt. Så første gang, jeg mødte nogle af dyrene - to store, dejlige chæferlignende hunde - var, da jeg skulle sove. Hundene var lidt "vilde", fordi der kom nogen - men de gøede ikke ret meget. Og gjorde selvfølgelig ingenting. Jeg var nu lidt bange, for jeg kendte dem jo ikke. Men de næste uger blev vi super gode venner.

Næste morgen skulle jeg så se, hvor vi egentlig var - og også hvilke dyr, vi skulle passe. Det var et skønt sted med en masse plads både indenfor og udenfor. De to hunde, der hed Lupus og Sally, var bare SÅ SØDE, og vi blev straks rigtig gode venner. Sally var en rigtig vandhund, og hver gang, jeg skulle svømme i poolen, ville hun lege med mig og med vandet. Hun elskede det. Og så var hun også speciel, for hun skulle altid ha en stor grankogle (og de VAR meget store) i munden, som jeg så skulle kaste langt væk, så hun kunne løbe efter den. Det brugte vi meget tid på. Lupus var mere stille og nød at putte og kramme.

Der var et kontor, hvor hundene kunne hoppe op i en seng, og der lå de tit og hyggede sig - og sov. De to andre dyr var ikke hunde. Det ene var en hest, der hed Astilla - den var lidt gammel, men meget fredelig. Den skulle have mad og vand hver dag. Og så skulle jeg også gøre rent ved den. Og det betød nogle gange, at jeg skulle ha en stor skovl med og fjerne kæmpe hestepærer. Det kunne jeg sagtens klare, og det var ikke så ulækkert, som nogen måske kunne tro. Vi blev gode venner, og om morgenen, når jeg kom gående, kunne hun høre, at jeg kom - og så sagde hun altid godmorgen på hestesprog. Senere på ferien, da ejerne kom hjem, fik jeg lov til at ride på hesten, og det var meget spændende og første gang, jeg prøvede det.

Det sidste dyr, vi skulle passe, var et vietnamesisk hængebugsvin. Sådan et havde jeg aldrig set før, så det var jeg meget spændt på. Den var godt nok STOR! Og ikke særlig køn. Den skulle ikke passes så meget, ud over at den skulle have mad og vand. Og så måtte den gå frit omkring det meste af dagen, hvis den ville. Ellers havde den en indhegning, den kunne være i. Den spiste ALT. En rigtig skraldespand var den. Det var sjovt at se på, og så sagde den tit nogle sjove lyde. Især når den blev sur. Og det blev den ret tit. En dag var den rigtig dum, for den kom tæt på mig og mine bare tæer. Og så bed den mig i storetåen. Det gjorde vildt ondt!!! Nogle gange, når den skulle lukkes inde bag sit hegn, ville den ikke derind. Så måtte jeg gå efter den med en kost og skubbe den lidt i numsen, indtil den kom ind i sin grisesti. Det var sjovt og gjorde selvfølgelig ikke ondt på grisen.

Om natten var der nogle gange vildsvin i haven, men dem så jeg heldigvis aldrig. Men en morgen så jeg et egern hoppe rundt i de store træer udenfor vores vinduer. Hvor var det sjovt at se på - egern hopper stærkt og er meget søde.

Da dyrenes mennesker igen kom hjem til dem, havde de to hunde mere med. Det var også en slags chæfere, og så blev der vild ballade. For nu skulle de fire hunde lige finde ud af, hvem der bestemte igen. Og det var lidt vildt at se på. Fire hunde var også lidt meget, men jeg blev hurtigt gode venner med dem alle sammen, og jeg savner dem rigtig meget stadigvæk og håber, jeg ser dem igen en dag. Faktisk er de fire hunde en mor og så hendes tre, voksne hvalpe, så det er en lille familie, jeg har passet.

Jeg håber, i kan lide min dyrehistorie, for selv om det er sjovt at skrive om det, man har oplevet, så ville det også være dejligt at vinde en feroetir i DANMARK. Jeg har nemlig aldrig været i LALANDIA - eller andet badeland.

Mange dyreglade hilsner
Alexander Wilger

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
Lisbeth d. 11. september 2007

Yderligere info:
Frankrig