Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Ro, samvær og hygge - intet andet

For nogle år siden (7 for at være præcis) var vi på en anderledes ferie.
Noget jeg havde haft lyst til længe.
Min daværende mand syntes jeg var åndsvag, og han havde mange mærklige undskyldninger, til han fandt på den suveræne - jeg har så ondt i knæet.

Jeg ville bare så gerne gå på hærvejen.

Så hvad gjorde vi?

Jeg pakkede bilen med telte mm. satte ham på førersædet, og ungerne i bilen. Tog selv toget (jeg har 3 børn, og han havde 1, så der var ikke plads til mig).

Vi kørte til min søster ved grænsen, min eks fik af vide, hvor han skulle holde kl 12 med frokost. Jeg tod alle ungerne og en rygsæk med vædske, plaster, frugt og et par boller og så gik vi.

Børnene var 6, 9, 10 og 14 år.

Vi slappede af. Så mange sjove ting (rygsækken indeholdt også et par bøger, om planter, dyg og hærvejen), ungerne fik en masse af vide om natur, historie, og da der endnu ikke var ryddet helt op efter den voldsomme storm i 1999, fik de set hvad storm egentlig kan gøre ved tykke træer.

Vi spiste på træstubbe, væltede træer, og så en masse. Vi legede, skulle ikke nå andet end at komme frem til frokost.
Når vi havde fået frokost, sendte vi min eks videre til aftensmadstedet, så skulle han have lavet lejr, og tændt bål.

Vi oplevede så mange ting (ungerne og jeg), slappede fuldstændigt af. Ingen tv, musik eller noget. Bare os selv, madpakker og naturen.

Sådan gik vi mellem 8 og 27 km om dagen. Det svingede lidt. alt efter hvad vi fandt, og hvor møre vi var ;-)
Det var skønt.
Vi måtte dog give op lige nord for Jels, da det regnede og regnede og regnede. Min datters astma blev umulig at kontrollere, men min drøm er stadig at gå resten af vejen til Viborg. Jeg ved den ældste, der jo nu er 21 også gerne vil med. Håber på at de 2 andre (har ingen kontakt med min ekss pige) også vil, når de er kommet over puberteten. Lige nu gider de i hvert til fælde ikke, så vi camperer i stedet ved Vadehavet.
Har billeder fra turen, men de er ikke digitale - desværre har jeg ingen scanner :-/

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
jeb3 d. 08. oktober 2007

Yderligere info:
Danmark