Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Sommerferie i Skagen 2007






Sommerferie i skagen er den bedste og hyggeligste ferie vi har været på!

Min søn martin på 7 år, min kæreste og jeg har haft den dejligste og hyggeligste ferie i skagen denne sommer. Vi boede i den dejligste ferielejlighed inde midt i skagen by. Som man altid siger om skagen, så skinnede solen fra en skyfri himmel alle dagene!!

Den første dag tog vi en dejlig strøgtur igennem skagen by. Der var masser af spændende butikker og et meget hyggeligt byliv. Vi kom forbi en velduftende pølsevogn som er kendt for deres kæpmestore skagen hotdog, så sådan en måtte vi selvfølgelig prøve!! Uhmmm!!! den smagte godt!!

Om aftnen samme dag gik vi en tur ned på havnen i skagen by og spiste vores aftensmad ved en af de mange hyggelige fiskerestauranter!! Det var rigtig hyggeligt og maden smagte dejligt. Det blæste lidt den aften men hvis man frøs, kunne man låne et dejligt varmt tæppe af restauranten og pakke om sig!! Enormt hyggeligt!

Sidst men ikke mindst sluttede vi aftnen af med en kæmpe gammeldags skagen isvaffel!!

Næste dag besluttede vi os for at tage ud på skagens/ Danmarks yderste punkt hvor vandene mødes, nemlig grenen! Pragtfuldt vejr. Vi kørte selvfølgelig med den kendte sandormen derud. Det nød min søn Martin rigtig meget. Det var jo hans første tur derud! Bagefter gik vi tur på stranden og kikkede på alle de gamle bunkere fra under krigen. Vi sluttede aftenen af med af spise i vores hyggelige ferielejlighed.

På tredje dagen tog vi ud og besøgte det mest spændende af alt, nemlig Ørnereservatet. Virklig en stor oplevelse for både børn og voksne!! At se mennesker opvise med de enorme rovfugle som fløj lige hen over hovederne på os!! En oplevelse for livet, syntes vi alle tre det var!

Samme dag besøgte vi også den Tilsandede kirke i skagen. Martin syntes det var lidt underligt at noget af kirken var begravet under jorden. Kun kirketårnet står tilbage.

Den sidste dag tog vi op og besøgte Nordsømuseet. Det var et must da min søn Martin elsker dyr!!

Bare en dejlig ferie!!! som varmt kan anbefales til alle børnefamilier.

Venlig hilsen Mette Hofman Pedersen.

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
Martin d. 13. september 2007

Yderligere info:
Danmark