Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Vis alle ferieberetninger    Seneste anmeldelser    Seneste anmeldelser overnatning    Tast selv tips/forslag

Vores ferie i Kroatien

Kære Sjovforbørn.

Jeg vil nu fortælle om en rigtig dejlig ferie min datter og jeg lige har været på i Kroatien.
Efter 3 ugers sommerferie uden en eneste solskinsdag trængte vi virkelig til en tur i sydens sol så derfor bestilte vi en uges ferie i Kroatien.
Vi tog afsted tidlig lørdag morgen den 29.09.07. Efter 2 timers flyvning fra Billund landede vi i Pula lufthavn til den skønneste solskinsvejr og 23 graders varme. Vi kørte med bus til de lejligheder vi skulle bo i. Da vi ankom dertil pakkede vi ud og gik derefter en tur for at finde noget at spise. Vi gik gennem en slags villakvarter og var ret impornerede over de flotte espalier med vindruer samt oliventræer de lokale havde i deres forhaver.
Næste dag gik vi en tur ned til vandet som kun lå 300 meter fra vores lejlighed. Det var det klareste blå vand så vi fik os en dukkert for første gang i år. SKØNT !!!
Senere på dagen var vi på en byrundtur i Porec som byen vi boede i hed. Det var en hyggelig lille by med små butikker og restauranter og man følte sig virkelig velkommen af de lokale. Enkelte kunne endda sig et par ord på dansk som godaften, mange tak osv. Endvidere var deres priser både på mad og andre ting og sager ret overkommelige, hvilket jo heller ikke gør spor når man rejser ud. Man kunne feks. få et måltid aftensmad til omkring 35 kr. Deres valuta hedder kuna og svarer nogenlunde til de danske kroner (lyder næsten også lige sådan) så det skulle man heller ikke spekulere på.
De kunne også godt lide at lege med is og lavede simpelthen de flotteste og lækreste is med masser af frugt osv. Hvilket næsten var et måltid i sig selv.
Ved siden af de lejligheder vi boede i lå der et hotel med den lækreste terasse med liggestole og palmer og en lækker pool som vi frit måtte benytte. Så her blev der slikket sol og badet til den helt store guldmedalje.
Vi var også på en endagstur til Venedig, hvor vi seljede dertil med en Katemaran fra Pores. Det var en dejlig tur, hvor vi fik set bla. Markuspladsen og den flotte Matthæus kirke. Vi fik også en sejltur i gondolerne, hvilket klart kan anbefales. Her får du virkelig set noget af byen samtidig med at det er dejlig afslappende at sejle gennem Venedigs vandveje. I Venedig var der også gode muligheder for shopping. Især tasker var billige og blev solgt på samtlige gadehjørener. Kom hjem med hele 4 stks hi hi...
Tilbage i Porec igen benyttede vi os af endnu en sejltur. Denne gang med en glasbåd, hvor man kunne se ned på havets bund. En spændende oplevelse.
Men som altid når man har det godt går tiden jo hurtig, så inden vi fik set os om blev det jo lørdag og vi skulle hjem til Danmark igen. Men det var absolut en god tur og Kroatien kan stærkt anbefales til familier som rejser med børn da man virkelig føler sig tryg og velkommen dernede og så er det bestemt også til at betale sig fra når man skal ud at spise osv. Så det kunne måske være en idé for andre brugere på sjovforbørn at besøge dette skønne land :-)

Informationer

 

Denne ferieberetning er skrevet af:
simone47 d. 11. oktober 2007

Yderligere info:
Kroatien