Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Bliv medlem    Debatforum    Nyttige links    Sitemap    Annoncering

Familiehøjskole


Sjovforbørn.dk  (16 indlæg) 06. marts 2007 kl. 13:45
Familiehøjskole
Vi har netop skrevet en artikel om familiehøjskole. Har du erfaringer med højskole for børnefamilier, så skriv dem her i dette forum, så andre kan få glæde af dem.

Svar - citer og svar

Marianne  (Gæst) 08. april 2007 kl. 16:50
Sv: Familiehøjskole
Vores sommerferie i 2006 gik til Støvring Højskole.
Det var første gang vi var på højskole, så vi var meget spændte. Det var en RIGTIG god oplevelse. Vi ses til at starte med at det var lidt dyrt, men da vi fandt ud af hvad der var med i prisen: overnatning i et familierum med bad og toilet som skulle deles med en anden familie, morgenmad (lidt af hvert), formiddagskaffe/te/saft, frokost, eftermiddagskaffe/te med kage eller boller, aftensmad 2 retters og aftenkaffe/te med kage eller boller. Den sidste aften var det en 3 retters menu til aftensmad. Der tages hensyn til vegetar og andre speciale ønsker til maden. Hvis der en nogle der har fødselsdag under opholdet bliver det også fejret. Vi var på 2 skovture, kanotur, besøg på en 4H bondegård og på besøg i en nedlagt mine. Alt i Alt en MEGET god oplevelse, så vi skal på Støvring Højskole, igen i 2007. Jubiiii

Svar - citer og svar

Rikke  (Gæst) 20. juni 2007 kl. 21:29
Sv: Familiehøjskole - Vejle idræts højskole
Hejsa

Synes det er værd at nævne Vejle Idrætshøjskole også!
Her har de nogle super gode familiekurser af en uges varighed for børn og forældre/bedsteforældre.
De er meget populære. Fyldt med aktiviter for børn og voksne - dans, western, vandaktivteter, skovaktiviterer, kanosejlads, eventyr, lege, rollespil,sportsaktiviterer, underholdning/foredrag for forældre og meget meget mere.
Kender nogle som var med og meget begejstrede
Se http://www.vih.dk Kig under kurser.

Mvh
Rikke

Svar - citer og svar

Familie på 4  (Gæst) 09. august 2007 kl. 22:54
Sv: Familiehøjskole - men måske ikke lige Hadsten Højskole
Familiehøjskole - ja, det lyder godt, og det kan det sikkert også være..
Det troede vi også, og vi glædede os meget, da vi før har været på højskole med stor succes. Opholdet på Hadsten Højskole var imidlertid ikke en særlig god oplevelse for os. Skolen - i sig selv - er ikke egnet til mindre og hurtiggående børn(!) Fx kan nævnes; altanerne er ikke afsikrede, området er ikke lukket af, ingen steder at lege for de mindre, uden at genere andre, der er ingen legeplads med gynger el. rustjebane. Og som forældre har du derfor ikke megen fritid, men skal hele tiden holde et vågent øje med de små...
Aktiviterne for børnene var heller ikke et hit, hvis man er en dreng, som har behov for at løbe og bruge sin krop - selvom "medarbejderne" var bestemt meget søde! Sidst men ikke mindst, var maden og kantineforholdene under al kritik - maden var hverken særlig børnevenlig eller særlig nærende, og der var så mange kursister, at man skulle være heldig, hvis familien på 4 skulle sidde sammen!
Hovedet på sømmet var, at der den sidste aften skulle være fest - og så ville man iøvrigt gerne have, at vi var ude af værelserne næste morgen kl. 08:00! Det var dråben - og vi tog derfor hjem en dag før tid, for nu havde vi s.. fået nok!

Håber, at I andre gjorde nogle bedre valg - og har haft en god sommer på højskole!

Svar - citer og svar

Erik  (Gæst) 09. august 2007 kl. 23:37
Sv: Familiehøjskole
Vi har i år været på Familiehøjskole på Snoghøj højskole ved Fredericia.
Emnet var cowboyder og indianere.
Det var fantastisk, der deltog to rigtige cowboys, som havde arbejdet med det i virkeligheden. De var utrolig gode ved børn.
Selve højskole er bygget som et rigtigt slot, så der er masser af hemmelige steder, en gymnastiksal og en masse udenoms plads.
Vi byggede en rigtig wild vest by med saloon, kirke, fængsel og hestestal.
Alle havde mulighed for at komme ud og ride på rigtige heste og kører med hestevogn.
Det gode ved denne højskole er at man det ene øjeblik er dybt aktiveret sammen med sine børn og det næste øjeblik er de aktiveret sammen med andre børn og voksne.
Skolens hjemmeside hedder http://www.snoghoj.dk. Man skal være hutig med bestilling det skal ske inden for de første 14 dage i januar måned. Ellers er der udsolgt.

Svar - citer og svar

Poca85  (2 indlæg) 04. september 2007 kl. 15:01
Sv: Familiehøjskole
Der er det der hedder Familiehøjskolen Skærgården ved Herning..
Der har jeg været, som egentlig er en helårsfamiliehøjskole, men som også har sommer ophold..
Det er en lækker højskole med både legeplads og dejlig sø man kan bade i..
Der er bolighuse som man bor i og som virkelig er hyggelige..
Hvis nogle vil vide mere hedder hjemmesiden http://www.familiehojskolen.dk

MVH
Vicki

Svar - citer og svar

 (Gæst) 12. november 2007 kl. 11:30
Sv: Familiehøjskole
også jeg og min søn har to gange været på Støvring Højskole. Første gang da han var 10 og året efter tog vi samme højskole igen. Det var min og hans første oplevelse med højskoler. Det var super skønt og dejligt, og jeg kan kun "ærge" mig over at vi ikke havde gjort det før. Prisen for opholdet, var jo langt billigere end at tage en uge sydpå, for alt var jo inkluderet. Og 2 kg. ekstra på vægten efter sådan et ophold, var kun til at smile af, for med al den skønne mad, og ekstra guf, i form af eftermiddagskage og aftenkage, var jo ikke til at stå for... og vores "madmor" dengang var bare en skøn kvinde, som de fleste børn elskede, og ja, også mange af os voksne. Turene ud i natur, var godt tilrettelagte, jeg følte ikke på noget tidspunkt, stress og jag, selvom vi var aktive det meste af dagen, for sammensætning af ture og fritimer, var suplim. Nu er han desværre blevet for gammel til familiehøjskoler, da der ikke er mange børn på 13 og derover. så til alle med yngre børn, afsted, afsted. Børnene nyder aktiviteter og skaber venskaber over ugen, og vi voksne, får stunder, med de andre voksne, over en flaske rødvin, eller kaffe, med gode grin og debatter...
jeg har siden været på andre højskoler, men jeg må indrømme at Støvring har den største stjerne i mit hjerte.

hilsen og god sommer 2008
Irene

Svar - citer og svar

Linda Winding, lærer  (Gæst) 07. februar 2008 kl. 12:25
7 år med suces... 90 børn -og 60 glade voksne hvert år.
Når man samles 90 børn og 60 voksne er det for at ha' det sjovt. Vi har rigtig mange kursister der kommer igen og igen...år efter år, fordi de har haft en ferie de aldrig glemmer. En ferie de gerne vil gentage.
Men synergien opstår jo mellem alle der dertager, og ofte tager verden farve efter de briller man vælger at kikke gennem.
Vi har hvert år legersager fra flere børnehaver (bla. en masse cykler, gåfødder m.m.) samt en stor sandkasse, men sandt nok har vi ikke en rutchebane. Vi har også en gymnastiksal, haver med græsplæner og boldbaner hvor ungerne kan bruge deres kræfter. Men om et barn vælger at sidde ved en computer eller at spille bold, det beslutter familien selv. Jeg har mine to piger på 5 og 7 år med på kurset hvert år og de er fysisk aktive fra morgen til aften og er godt trætte når maden serveres kl 18.00. Derudover har vi et tegne/male - lokale, fodboldbord, bøger, spil m.m. Og så har vi 15 gode gamle elever, der til dagligt læser til pædagoger, lærere, arbejder på en institution, er hos politiet osv. De vælger at bruge en uge af deres ferie på at lege med kursisternes børn. De glæder sig og de deltager 100% hele ugen.
Med hensyn til afrejsetidspunktet så var sidste år en undtagelse, men de flestes børn stod alligevel tidligt op og folk ville gerne afsted, nu da kurset jo alligevel var slut. Ellers har afrejse ved middagstid.
Husk -du får det du søger!
Jeg glæder mig til at arbejde på endnu et fuldt familiekursus til sommer.

Svar - citer og svar

ane-mette  (Gæst) 27. september 2008 kl. 20:52
Sv: Familiehøjskole
Vi var på familiehøjskole i Odder i Sommers - og det er helt sikkert noget vi fortsat vi gøre. Vi valgte deres idrætslinie. Det var smadder sjovt. Vi lavde utallige ting: dåseskjul i skoven, forskellige variationer af fangelege i gymnastiksalen, besøgt en økologisk have med dyr, besøgte skandinavisk dyrepark m.m. Vores børn er ikke så gamle, de er 2 og 4 år. Det var dog ikke et problem alle bliver accepteret og må deltage på deres præmisser. Om aften var der lytte vagt til de dødtrætte børn også hørte vi forældre musik eller spillede vollyball. For slet ikke at tale om at slippe for opvask, madlavning og indkøb i en hel uge!! Super - kan kun anbefales. Ps: De andre kursister var også søde og lette at tale med!

Svar - citer og svar

Nikolaj  (Gæst) 18. oktober 2008 kl. 21:33
Teenagehøjskole
Hej

Synes da lige at jeg vil gøre opmærksom på at der findes højskoler som Rødding Højskole og Løgumkloster Højskole, som udbyder familiekurser hvor teenagerne har deres helt eget program! I sommer på RØdding var der ikke mindre end 35 13-16 årige, som sov i tipier og havde et suverænt program, det meste af tiden væk fra forældre og mindre søskende.

Det er slet ikke som at være med mor og far på familiehøjskolen, men derimod en intens uges efterskole/højskoleoplevelse med alle de ting det indebærer. Den sidste dag var der flere der tudede over at forlade hinanden og de har for kort tid siden haft en re-union weekend hvor de mødtes allesammen igen - det kan varmt anbefales og er klart den fede måde at lokke de store børn/teenagere med på ferie.

www.roedding-hoejskole.dk/page.aspx?node=135&id=107

Svar - citer og svar

Karina  (Gæst) 25. maj 2009 kl. 14:19
Oure familiehøjskole kan IKKE anbefales!!
Hej

Vi var på Oure familiehøjskole forrige år med vores børn på dengang 7 og 8 år. Det kan ikke anbefales, hvis man altså ønsker et højskoleophold under grundtvigianske rammer, der er baseret på en uges familiefællesskab! Jeg er tidligere elev på en af landets mange, veletablerede højskoler - og følgende beskrivelse harmonerer rigtig godt med de værdier - "fast and commercial culture" - som Oure står for: Har man altid været vant til fastfood og bliver præsenteret for fastfood, så er det skam okay. Men har man derimod oplevet gourmetmad og pludselig bliver præsenteret for fastfood (hvor man altså forventede at få gourmetmad), så bliver man temmelig skuffet. tog hjem 1½ dag før tid - og adskillige tusinde kroner fattigere. Det skal i den forbindelse siges, at vi også oplevede andre familier, som var temmelig skuffede. Vi havde alle det til fælles, at vi havde oplevet "gourmet-oplevelserne" på én af landets veletablerede grundtvigianske højskoler. Hér får man kvalitetsoplevelser - og dermed også value for money!

Svar - citer og svar

Kaj Birk Olesen  (Gæst) 19. august 2009 kl. 15:12
Sv: Familiehøjskole
Hvis man ser bort fra maden, hvordan var familie højskoleopholdet så ?

Svar - citer og svar

Ingeborg Ellegaard  (Gæst) 29. november 2009 kl. 11:14
Sv: Familiehøjskole
I sommeren 2009 var jeg med mit barnebarn på 8, Freja, på en uges højskole ophold i Rødding, Sønderjylland.
Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi tager på højskole. Nu, december 2009, er vi allerede ved at drøfte hvor vi skal hen i 2010. Jeg nød både at deltage i en "voksen work-shop" om formidddagen jeg dansede og fik masser af motion og morskab.., Freja lavede cirkus sammen med de andre børn som de optrådte med den sidste dag.Om eftermiddagen var der masser af fælles aktiviteter for børn og voksne. De dygtige undervisere sørgede for et afvekslende program.Jeg kan nævne skattejagt, guldsmugling, bygge minigolfbaner af skrot, tur til Esbjerg i badeland og meget mere.
Deltagerne var et miks af hele familier med flere generationer, enlige bedstemødre som jeg selv, far og mor med børn, eller enlige forældre med barn/børn.
Og så var der en teenage linje, hvilket jeg kunne fornemme var en stor succes, jeg synes de unge bidrog med sjov og ballade på en skøn måde til helheden...

Svar - citer og svar

Gerda - farmor til 4  (Gæst) 10. marts 2010 kl. 21:44
Sv: Familiehøjskole
I efterårsferien 2009 var jeg med mit barnebarn på 10 år på familiehøjskole på Haslev Højskole . Det var en meget stor og god oplevelse for os begge to. Der var et fantastisk program med aktiviteter og udflugter for både store og små, hver for sig og sammen. Fantastiske ledere, Jonas og Jonas, sammen med et team af tidligere højskoleelever, der havde taget deres ferie for at hjælpe med at underholde os. Det var stort.
I 2007 var jeg sammen med et andet barnebarn på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Her hed det generationer på Højskole. Det var også en meget fin oplevelse for os begge to.
Jeg kan kun anbefale at man prøver at tage på familiehøjskole. Man får lært sit barnebarn at kende på en anderledes måde, når man får sådan nogle gode oplevelser sammen. Se hjemmesiderne! Men det er kurser, der hurtigt bliver udsolgt.

www.huh.dk og http://www.nrgaards.dk

Svar - citer og svar

Vibeke  (Gæst) 23. marts 2010 kl. 10:51
Sv: Familiehøjskole
Kan se der er mange herinde der har haft gode oplevelser med at være på højskoleferie. Jeg har ikke selv prøvet det, men er ved at skrive opgave ved universitetet om det, og ville i den sammenhæng høre om der skulle være nogle, der kunne være interesserede i at fortælle om deres ophold og svare på nogle spørgsmål? Hvis ja, er I meget velkomne til at skrive til min mail, også bare hvis I har spørgsmål: vpede07@student.sdu.dk

Det ville være en kæmpe hjælp!

Hilsen Vibeke

Svar - citer og svar

Boys  (1 indlæg) 30. juli 2010 kl. 11:08
Sv: Familiehøjskole
Vi har lige været på højskole i Løgumkloster. En voksen og tre børn på 2, 6 og 10.
Ungerne var vilde med det. Der var masser af underholdning og der var børnepasning der passede til de forskellige alderstrin, så jeg også kunne være med til nogle voksen-foredrag. Sidste år var vi på viking-højskole i Vrå. Også en rigtig god oplevelse. Vi tager også afsted næste år, bare et nyt sted.

Svar - citer og svar