Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Bliv medlem    Debatforum    Nyttige links    Sitemap    Annoncering

Sommercamps


NLV  (Gæst) 13. juni 2009 kl. 11:28
Sommercamps
Kommentarer til artiklen: http://www.sjovforbornpaaferie.dk/ferieartikler/sommercamps.asp?ID=44


Hej med jer ...

Jeg har lige læst om nogle meget specielle sommercamps for teenagerne, der er vilde med natur og teknik.
Der er to temaer og de er meget utraditionelle. Det lover godt for en spændende sommerferieoplevelse. Alletiders!


SommerCamp 2009
Red Jorden på Global Mission eller løs mordgåden på CSI-camp!

På Global Mission går det ud på at redde Jordøen. Indbyggerne i Vest sviner med deres store biler, Nordisen smelter, og der er oversvømmelser i Øst. Du og andre unge skal på to dage redde Jordøen ved blandt andet at arbejde med drivhuseffekten, parasitter, invasive dyrearter og brintbiler. Læs mere om Global Mission.


På CSI-agent camp er et mord blevet begået, og gerningsmanden har kun efterladt ganske få spor. Der bliver fundet blodspor, en halvtom kaffekop og flere fodaftryk… Dit arbejde som efterforsker starter ved gerningsstedet og fortsætter i laboratoriet. Tør du være med? Læs mere om CSI-agent.


Følgende steder vil du kunne opleve sommercamp:

Global Mission - red Jorden!
2. - 3. juli - Syddansk Universitet, Odense (uden overnatning)
3. - 4. august - Rosborg Gymnasium i Vejle (med overnatning)
6. - 7. august - Kolding (med overnatning)

CSI-agent - løs mordgåden!
29. - 30. juni - Syddansk Universitet, Odense (ALT OPTAGET!)
4. - 5. august - Esbjerg (med overnatning)
6. - 7. august - Tønder Gymnasium (med overnatning)

_________________________________

Praktiske informationer:
• Du skal være 13-16 år for at deltage
• Det er gratis at deltage (inkl. forplejning)
• Du skal overnatte alle steder på nær i Odense
• Pladserne er forbeholdt elever der ikke tidligere har deltaget i SommerCamp

Søg på "Red Jorden" el. "Global Mission" el."CSI" OG "camp" OG "sommer" og "dsu". så finder du hjemmeside og informationer.
(Jeg må desværre ikke indsætte link til sider med oplysninger her).

Der er stadig ledige pladser her medio juni. Så det er bare om at tage en frisk beslutning!

Svar - citer og svar

Votborg  (Gæst) 25. juni 2009 kl. 23:47
Sv: Sommercamps
Endnu et bud på en sommerskole:

Vadehavscentrets sommerskole
Vadehavscentret tilbyder Sommer Naturskole 2009 for de 10-15 årige. Dette afholdes i uge 31 fra d. 27. juli til d. 31. juli.
Programmet for sommerskolen indeholder forskellige aktiviteter, ekspeditioner og
oplevelser, der alle har med Vadehavet at gøre. Programmet forløber hver dag fra kl. 9.00 til
15.00 (dog senere på Mandødagen).
Eksempel på aktiviteter: Vadeaktivitet med rejehov og greb
Cykeltur med teleskoper til fuglekig
Ekspedition til Råhede Vade evt. med springstav
Sæltur på Mandø
Tur med trækvod ved højvande
Evt. obduktion af et dyr/kranierensning
Tårnfalk og uglegylp
Mødested: Vi starter hver dag fra Vadehavscentret kl. 9.00. En enkelt dag skal I have cykler
med. Husk at medbringe to madpakker (en lille og en stor), en drikkedunk og tøj til at være
ude i.
Pris: 550 kr. pr. person
Tilmelding: Skal ske til Vadehavscentret på e-mail info@vadehavscentret.dk eller
tlf. 75 44 61 61 inden d. 20. Juni (husk at oplyse Jeres forældres navn + Jeres eget, Jeres
adresse og telefonnummer).
Min. deltagerantal 14 og max. 25.

Gå ind på vadehavcenterets hjemmeside.

Svar - citer og svar

Votborg  (Gæst) 29. juni 2009 kl. 09:56
Sv: Sommercamps
Endnu en sommerskole:

Sommerferie fiskeskole den 13.-14. juli
Danmarks Sportfiskerforbund besøger AQUA i Silkeborg og laver en spændende fiskeskole med dygtige instruktører fra AQUA og Danmarks Sportsfiskerforbund begge dage

Arrangementet er åbent alle mellem 10-18 år - og du behøver ikke at være erfaren lystfisker for at deltage - tværtimod. Alle kan være med - og har du ikke selv fiskegrej, kan du låne det i AQUA ! Der er kun 50 pladser - så vi anbefaler hurtig tilmelding på tlf. 8921 2121 eller bb@remove-mefvc.dk (senest onsdag den 8. juli). Pris kr. 200,-

Mandag d. 13. juli fra kl. 9-17:

•Intro og rundvisning på AQUA
•Demonstration af kunst-agn mellem fiskene i akvarierne
•Introduktion til næste dags fisketur
•Lystfiskerhygge med film og diasshow
•Tømning af ruse samt fodring af rovfisk og oddere
Tirsdag d. 14. juli fra kl. 9-17:

•Fisketur til Resenbro Put and Take. Vi mødes ved søen, hvorefter der er fiskesti, rygning af fisk, fiskekonkurrencer og selvfølgelig masser af praktisk fiskeri på programmet. Der sættes ekstra fisk ud, så chancen for fangst skulle være god !

Svar - citer og svar

Votborg  (Gæst) 19. juli 2009 kl. 10:14
Sv: Sommercamps
Vejle Kunstmuseum: FERIESKOLE SOMMER 2009


Vi tegner på kunstmuseet


Tirsdag - torsdag i uge 31, eller tirsdag - torsdag i uge 32

Skal du i 6. klasse efter sommerferien, og har du lyst til at bruge 3 feriedage sidst i ferien på at tegne på Vejle Kunstmuseum, så er kunstmuseets ferieskole lige noget for for dig.


Denne gang tegner vi med blyant, kridt, kul og farver efter de flotte skulpturer på kunstmuseet.

Hvis vejret er til det, går vi undenfor og tegner.

Udstillingen er arrangeret af museumsformidler Susanne Baldus Pedersen.

Vh Nønne Lønne Votbort



Svar - citer og svar

Majbritt Holgersen  (Gæst) 05. februar 2010 kl. 17:59
Sommercamp på højskole på Fyn
Hver sommer afholder Andebølle Ungdomshøjskole Sommerkurser for familer i ugerne 26-30. I kommer som famile og bor på skolen under kurset, lærer nogle nye mennesker at kende og har nogle gode og lærerige timer sammen indenfor det tema I ønsker.

Sommeren 2010 byder på følgende kurser:

Uge 26 (27/6-3/7): Kunstlegeplads

Uge 27 (4/7-10/7): Cirkus

Uge 28 (11/7-17/7): Cirkus

Uge 29 (18/7-24/7): Liverollespil

Uge 30 (25/7-31/7): Liverollespi

Prisen for et sommerkursus på en uge er for voksne: 2700 kr. og for børn 1350 kr.
Dette beløb dækker kost, logi og undervisning for kursets varighed.

Læs mere om de enkelte kurser på
www.andebolle.dk/html/sommerkurser.html

Mvh Majbritt (Andebølle Ungdomshøjskole)

Svar - citer og svar

cyrene  (12 indlæg) 13. oktober 2010 kl. 16:29
Sv: Sommercamps
Der er flere forskellige nye camps på tapetet hos +Camp i 2011. I påsken kan de 8-12-årige glæde sig til en sjov MiniCamp i de 4 kedelige påske-hverdage.

10-16 årige med behov for at styrke deres motorik skal krydse af i kalenderen når det bliver sommerferie. Her er MotorikCamp med fokus på deres motoriske færdigheder, koordination mv.

En ITCamp ser også dagens lys i sommerferien og henvender sig til de 10-16 årige. Her kan IT-færdighederne i Word, PowerPoint, internet m.m. blive forbedret.


VH
Skribent
Nønne Lønne Votborg

Svar - citer og svar

MaleneKG  (1 indlæg) 23. marts 2012 kl. 18:11
2012 - Udspring i uge 27 - SommerCamp 2012
Diving Camp Sommer 2012 – for store og små!

Årets SommerCamp i FREM Odense Udspring er en udsprings-camp for alle! For små og store, for nye og gamle medlemmer og for dig, der aldrig har sprunget før. Træningen inddeles i kurser med forskelligt niveau. Ved tilmeling skal du krydse dit niveau af, så du kommer på det kursus, der passer til dig.

Camp’en afholdes i uge 27 fra mandag morgen kl. 9.00 til fredag kl. 15.30. Campe’en er inkl. overnatning og alle måltider.

Alle deltagere møder mandag kl. 9.00 i Forhallen ved Odense Universitets Svømmehal.

Tilmelding: tilmeld dig på http://www.odense-udspring.dk - under ”tilmeld til” og få dine forældre til at krydse af om de kan hjælpe med noget. Angiv dit udsprings-niveau.

Pris: prisen for hele ugen inkl. træning, mad, overnatning, gaver og aktiviteter er 1000 kr., som indbetales på konto: 5775 - 5909 143 529 Tilmelding senest 1. Juni.

Super Tilbud: Tilmeld dig inden 1. maj og få badetøj og t-shirt med i prisen.

Mad og drikke: FREM Odense Udspring går op i sund kost og gode vaner. Vi vil under camp’en sørge for at springerne har alle muligheder for at fylde sig med sund og grov kost, så de har god energi til de fysisk krævende dage. Vi opfordrer løbende springerne til at drikke vand under træningerne. Vi mener ikke, at sukker, kage, slik og sodavand m.v. hører en træningslejr til, og derfor skal springerne heller ikke selv medbringe hverken penge eller slik.

Aktiviteter: Traditionen tro vil der i løbet af camp’en dukke en overraskelse op. Ingen ved hvad det bliver, men alle gætter lystigt med på det i løbet af dagene. Herudover vil ugen gå med en masse træning på vipperne og på kanten, styrketræning, hop i trampolin, vi vil lege og spille, udføre forskellige seriøse og useriøse rekorder og grine og have det sjovt.

Svar - citer og svar