Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Bliv medlem    Debatforum    Nyttige links    Sitemap    Annoncering

Sv: Jul i Legoland


Sjovforbørn.dk  (Gæst) 19. november 2009 kl. 18:34
Sv: Jul i Legoland
Hej Tina
Din anmeldelse ligger under Legoland, hvor du har lagt den. Der er meget forskel på hvordan en ting opleves af forskellige familier, og derfor er der også plads til forskellige meninger under anmeldelser. Vores journalister har deres holdning, og det er den, der afspejles, når vi skriver artikler. Det kan dårligt gøres anderledes.

Jeg er helt sikker på, at Legoland læser de anmeldelser, der kommer på Sjovforbørn.dk, så din anmeldelse er bestemt ikke spildt arbejde.

Mange hilsner
Mette Juhl
www.sjovforborn.dk

Svar - citer og svar

Dorte  (Gæst) 05. december 2009 kl. 19:14
Sv: Sv: Jul i Legoland
Jeg var afsted med mine 4 børn på 2, 5, 9 og 11 år og deres mormor. Vi havde fået et par gratis billetter igennem Macdonald, som vist også halvdelen af gæsterne havde :-), men det var en forrygende tur vi havde. Selvom en stor del var lukket af, så nåede vi ikke at se og prøve det hele, fordi vi gav os god tid til bare at gå rundt og hygge i børnenes tempo. Har man prøvet at være der om sommeren, så kender man også til lange køer, men gæstelisten var helt til at overskue. Max 10 minutters kø for forlystelserne. Og da mørket faldt på var det bare så hyggeligt med alle lysene og de glaserede æbler. Til trods for den positive oplevelse er der dog lidt negativ kritik. For det første så var det helt umuligt at møde julemanden pga den lange kø. Lidt synd for de små børn. Han burde have siddet der hele dagen. Desuden manglede vi et sted hvor det var muligt at købe rigtigt mad. Man kunne enten vælge mellem æbleskiver eller frikadeller det ene sted, og suppebuffet et andet sted. Havde håbet der var et hyggeligt sted med lidt almindelig junkfood :-) eller måske lidt julefrokostmad. Men derudover så var det hele en fornøjelse. Håber det måske kunne vokse sig lidt større, som det også skete for tivoli. Og fyrværkeriet til sidst var simpelthen prikken over i`et. Vi kommer helt sikkert til næste år.

Svar - citer og svar