Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Seneste udflugtsmål    Søg udflugtsmål    Foreslå et udflugtsmål

Disneyland Paris


I Disneyland Park bliver alle dine drømme til virkelighed og eventyrets vidunderlige verden står pludselig lyslevende foran dig. Disneyland Park har over 50 forlystelser i fem magiske temalande. Glæd dig til en hæsblæsende tur med Europas sejeste rutchebane, Space Mountain:Mission 2, en flyvetyr over Londons hustage med Peter Pan på vej til Ønskeøen eller tag med til eksotiske himmelstrøg ombord på skibet i den verdensberømte Pirates of the Caribbean.

Disneyland Park er et særligt magisk sted og dette er også stedet hvor du helt sikkert vil møde nogle af dine Disney-venner og eventyrprinser og prinsesser i levende live.

I Walt Disney Studios Park inviteres du både foran og bag kulisserne så du får et indblik i hvordan film og tegnefilm bliver til. Spænd sikkerhedsselen i den hæsblæsende rutchebane Rock-n-Roller Coaster; starring Aerosmith, oplev 100 års filmhistorie i den romantiske Cinemagique og lær hemmeligheden om hvordan Disney´s tegnere skaber levende legender.

Walt Disney Studios Park er selvfølgelig også parken hvor alle de sidste nye hotte Disney filmstjerner fra biograferne bor.

Læs også mere her om Disneyland Paris på Paris.dk eller på http://www.storbyinfo.dk/paris/paris-disneyland.asp, som er en super guide til både Disneyland og Paris.


Se alle billederne her
Upload dine billeder

   Anmeld Disneyland Paris   

Informationer

 
Lokalt navn:
(Eurodisney)

Prisklasse: Prisklasse: Over kr. 700,- for 2 voksne og 2 børn Prisklasse: Over kr. 700,- for 2 voksne og 2 børn Prisklasse: Over kr. 700,- for 2 voksne og 2 børn Prisklasse: Over kr. 700,- for 2 voksne og 2 børn Prisklasse: Over kr. 700,- for 2 voksne og 2 børn
Børn gratis under 3 år

Åbningstider:
Hele året

Yderligere info:
Tlf: / Gå til hjemmesiden

Adresse og kort:
Avenue Paul Seramy, 77700 Magny-le-Hongre


   Anmeld Disneyland Paris   

  Handicapvenlighed:

Samlede handicapkarakterer:

Tilgængelighed:
Puslefaciliteter:
Brugernes vurdering af Disneyland Paris. 1 brugere har stemt.
Brugernes vurdering af Disneyland Paris. 1 brugere har stemt.

Anmeldelser:
03-08-2010 Maden i Disneyland Paris Skrevet af anonym
Det er rigtigt, at maden generelt er både dyr og ikke særlig sund.

Mht. pris kan man spare lidt penge, hvis man bestiller halvpension hjemmefra, samtidigt med, at der bestilles overnatning i Disney.
Halvension findes i 3 prisklasser, og vi valgte den midterste, som hededer "PLUS".
Vi fik herefter tilsendt madkuponer, som kunne bruges på udvalgte retauranter, og det fungerede fint - dog bedst i buffet restauranter , idet fx restaurant Blue Lagoon havde en latterlig børnemenu, som var meget begrænset. Det vil tit være en god idé at reservere bord på restauranten.

Vi kan anbefale restaurant Lucky Nugget, hvor der er en god buffet med forretter, hovedretter og dessert + slik for både børn og voksne. Og ikke mindst er der Disneyfigurer, som går rundt blandt gæsterne, som kan blive fotograferet sammen med Minnie, Pinocchio, Tigerdyret, Æsel med flere uden at dette koste noget.
Kan evt erstatte diverse særarrangementer a la te med Minnie, som ellers koster ekstra.

Vi fandt også et rimeligt sundt mellemmåltid på fast food stedet Hakauma Matata, hvor man kunne få et velsmagende stor kebab sandwich for 7,9 euros eller som menu til 12.90 inkl. rissalat el. grovfriter + en kold drik og en is el. kokosmakron til dessert.
En alm. kaffe med mælk kostede 2 euros.

Man skal være klar over ,at meget restarant personale kun taler meget lidt engelsk.

Sidst, men ikke mindst kan vi anbefale Buffalo Bills Wild West Show - ikke så megetg pga. maden, men fordi det var en fantastisk oplevelse.(Hvis man vælger halvpension kan denne fravælges en dag til fordel for dette show)

19-02-2010 sjovt Skrevet af anonym
disneyland resot paris er bare det bedste alt der henne er sjovt man kan ikke kede sig et minut :-)
27-09-2009 Man tager hjem lige så .... Skrevet af anonym
"Man tager hjem lige så smilende som da man kom". Er Disneys vision for Disneyland. Og det lever Disneyland Paris op til.

Disneyland er et magisk sted for børn i alle aldre. Alt er fantastisk gennemført og der er noget for alle aldersgrupper. Disneyland er meget stort og selv når man, som vi, har været der flere gange er en dag slet ikke nok. Er man førstegangs besøgende kan man sagtens bruge 4 dage i parkerne før man er mættet. Som alle andre forlystelsesparker kan køerne være MEGET lange i Disneyland (let 2 timer) og det kan være en god ide at undgå, franske nationalhøjtider/ferier og weekender. Midt på ugen er trykket som regel mindst og her kan man sagtens opleve gode dage med 10-15 minutters kø. Disneyland SKAL opleves om aftenen efter mørkets frembrud, her træder parken helt i karakter og der er sjældent det store run på forlystelserne efter kl 18. Manden er generelt dyr og dårlig i selve parkerne, men i Disney Village uden for parkerne, findes nogle franchise restauranter (Planet Hollywood, Anettes Diner mfl.) som er gode. Prøv evt. restauranten i Pirates of the Caribbean – som er rimelig god og ekstremt stemningsfuld. Det er en god ide at bestille bord på travle dage.

Der er hoteller for enhver smag og pengepung. Vi har ikke benyttet alle, men bor altid på David Crocket Ranch som ligger 10 minutter (i bil) fra parkernes P-plads. Hytterne er ok, men ikke noget særligt.

Det tager ca. 12 timer, minus evt. pauser, at køre til Disneyland (fra Midtjylland), og i vores familie er vi 2 voksne med kørekort. Vi skiftes til at køre natten igennem og ungerne er typisk vågne 2-3 timer i bilen. Der er mange danske rejsearrangører der sælger kør selv rejser til Disneyland. De er rene gennemfakturerings kontorer der let tager 1.500 kroner for absolut ingenting. På Disneys hjemmeside kan man bestille hele sin ferie og spare de 1.500 kroner.

Det eneste man bliver rigtigt træt af ved Disneyland er at alle andre parker fremover synes små, humørforladte og man savner den specielle stemning. Hvis man kan leve med det og med risikoen for, som os, at blive afhængige af den årlige Disneyland tur, skal man tage af sted.
24-05-2009 Skrevet af anonym
Vi var i Disneyland Paris igen, forrige år... Vi havde vores 3 teenagere med, det var en super oplevelse denne gang, børnene var nu blevet så store... så kunne vi være med i alle forlystelsene, sidst måtte den ene altid blive på jorden med den yngste...
Så er du selv til vilde forlystelser... vent til dit barn har den rette højde.
13-06-2008 hurra for disneyland Skrevet af majbritt
Vi har nu,været i paris 5 år i træk.Og vi besøger disneyland hver gang.Det er et rigtigt godt sted,både for store og små og gamle.og vi skal der ned igen i år,så det glæder vi osse rigtig til.Maden er osse god derinde,der er mange restaunter man kan vælge imellem,og cafeer,og det er ikke dyrt at spise derinde.Jeg synes at de har alt,man kan bruge inde i disneyland,det er vores erfaring efter 5år nu.Men vi har jo hver vores meninger om det???.
21-02-2008 alt det man drømmer om Skrevet af frausingkristensen
Disneyland Paris er bare alt det man drømmer om.....man får knusere af Mickey, Minnie, Stitch, Peter Plys og alle de andre kendte figurer - selv de voksne kan ikke holde sig tilbage, da vi jo stadigvæk elsker dem!!! Overnat på at af Disney hotellerne og vær lige i nærheden af figurerne hele tiden. Der er sørget for alt, så du skal bare nyde ferien med familien.
28-01-2008 Sjov for prinsesser Skrevet af Catiedk
Vi var afsted 2 voksne og 2 børn (4 og 7 år)

Når man er på rejse i frankrig med 2 piger der elsker prinsesser, så er Disnesland jo et must at tage en tur i Disneyland Paris. Vi havde en vidunderlig dag, og pigerne var ellevilde med alt hvad der var at se og opleve. Dog var prinsesse slottet selvfølgelig vinderen, men dumbo flyverne måtte vi også besøge op til flere gange.

Disneyland Paris er jo så kæmpe stort og der er så meget at se, at det næsten kan tage pusten fra de fleste. Vi var der det meste af en dag, og fik vist ikke engang set halvdelen. Lidt en skam, da mange af de ting pigerne især gerne ville opleve lå lidt "langt" fra hinanden.. Men skøn dag var det alligevel, dog egner parken sig nok bedst til at man kan opleve den i flere dage, da en dag desværre godt kan være for lidt.

Maden er desværre ikke noget at råbe hurra for, som allerede nævnt i en tidligere anmeldelse, så er det der er mest af Junkfood ala røde pølser, burgere og pommesfrits, og så er køerne MEGET lange, så er en god ide at tage nogle sandwich med hjemmefra, og især også noget at drikke.

Vores den lille var ikke helt blevet fri for bleen da vi var afsted, og det der gik mig mest på, var at der ikke er så mange toiletter, og dem der var var der meget lang ventetid på. Så man skal huske at få tisset af for der kan nemt være 45 + minutters ventetid på at få tisset.

Men ellers en SUPER forlystelsepark, ikke sidste gang vi har været der, men næste gang er vi heldigvis lidt klogere på nogen punkter :)
21-01-2008 Simpelthen det bedste Skrevet af Baunsgaard
Simpelthen det bedste sted vi nogensinde har været. Lige fra vores dreng på 2 til mormor på 65. Det er så eventyrligt, så fantastisk, så stort, og så genialt.Har også to døtre som simpelthen elsker det. Vi har været der to gange og skal helt klart afsted igen. Jeg bliver som barn igen når jeg er der, ikke kun pga forlystelserne men det hele. Kæmpe askepotslot, mainstreet fra 20`erne, kavalkade med alle de kendte Disneyfigurer osv. Vi var der en lille uge og på den tid nåede vi lige akurat de fleste ting. Jeg tror at mange har den holdning at det er dyrt at tage dertil, men ikke i forhold til en chartertur sydpå. Er man indstillet på at bo i nogle træhytter (David crocket ranch), et stykke derfra (kræver at man har egen bil med,) og selv kører derned(Vi tog den i en stræk hjem. Det tog 11 timer (østjylland))Og har man mulighed for at komme uden for sæsonen, så er det slet ikke dyrt. Pan rejser har en hjemmeside hvor man plotter sine oplysninger ind og så beregner de selv prisen.Eneste minus er deres mad.Det er desværre kun noget rigtig dårlig junkfood de har de fleste steder. Ønsker man dog noget bedre, så findes der et par restauranter (rimelig dyre og vist kun mod reservation). Alligevel giver jeg dette sted så mange stjerner det overhovedet er muligt


Skriv en anmeldelse af Disneyland Paris

Du skal være medlem for at kunne skrive en anmeldelse. Hvis du allerede er medlem, så log ind i øverste højre hjørne. Hvis ikke, så kan du blive medlem ved at trykke her. Det er 100% gratis at blive medlem.





Hjælp til at vurdere Disneyland Paris:
Karakter
Du kan kun give din karakter een gang, så har du tidligere givet Disneyland Paris en karakter, så vil det være den, der gælder.

Aldersgruppe
Her kan du hjælpe andre børnefamilier med at fortælle, om din vurdering af den bedste alder for Disneyland Paris. Du skal kun vælge god/dårlig for de aldersgrupper du selv kender, f.eks. gennem egne børn. De aldersgrupper du ikke kender, skal du blot lade stå i ved ikke. Hvis du f.eks. har 3 børn på 2, 7 og 12 år, og du synes at Disneyland Paris egner sig fint til de to store, men ikke så godt til den yngste, så skal du vælge GOD for aldersgrupperne 7-8 år og 11-12 år og DÅRLIG for aldersgruppen 1-2 år. Har I besøgt Disneyland Paris før, hvor dine børn har haft andre aldre, er du naturligvis velkommen til også at udfylde for de aldersgrupper. Du må blot ikke udfylde de aldersgrupper, du ingen erfaring har med på det bestemte udflugtsmål.

Anmeldelse
Vi anbefaler, at du bliver medlem og derefter skriver anmeldelsen. Så har du nemlig mulighed for at rette i din anmeldelse op til en uge efter at du har skrevet den. Der er også mange andre fordele, og du har mulighed for at fravælge alle former for reklame og nyheder fra Sjovforbørn.dk, hvis du ikke måtte ønske dem. Du kan blive medlem ved at trykke her.

Handicapvurdering
Du må KUN udfylde handicapanmeldelsen, hvis du eller dit barn er handicappet, da det er meget vigtigt med kvalificerede oplysninger. Kvaliteten af stisystemer og tilgængelighed er af hensyn til børn og voksne i kørestol, og puslefaciliteter er af hensyn til de (store) børn, der har brug for gode puslerum. En lift i puslerummet tæller også med.