Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Søg billige flybilletter    Tema: Camping    Tema: Byferie med børn    Tema: Danske feriecentre
Børneklubber et stort hit på ferierejsen - Sjov for børn på ferie

Børneklubber et stort hit på ferierejsen


En ny tendens på ferierejser til udlandet er i voldsom vækst – danske børn strømmer i børneklubber på ferierejsen, og på bare ét år har rejsearrangøren Star Tour oplevet en stigning på 40 % i antallet af børn i børneklubberne.
Der er børneklubber for både de små og store på alle Star Tours koncepthoteller for børnefamilier. Her mødes børnene og deltager i forskellige aktiviteter som sport, lege og konkurrencer ca. to timer om dagen på ferien.

- Danske forældre har været meget lang tid om at ville lade deres børn deltage i klubberne set i forhold til de andre skandinaviske lande, men nu er forbeholdene faldet, og det vælter ind med danske børn i klubberne. Det er specielt de 8-11-årige, der meget gerne vil have nogle spændende aktiviteter og nogle kammerater at være sammen med på ferien, kan vi se, fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

I løbet af sommer 2008 vil Star Tours børneklubber have omkring 3500 danske børn fordelt på Bamseklubben for de 3-7-årige og Super Kids for de 8-11-årige. Det er en stigning på små 40 % i forhold til sommer 2007, og stigningen var lige så markant på vinterens rejsemål 07/08.

- Jeg tror stigningen skyldes, at mange forældre oplever deres børn selv udtrykker ønske om at være med, og det ønske vil de gerne opfylde. Samtidig har vi investeret mange penge og kræfter i at udvikle og forbedre vores børneklubber og de aktiviteter, som foregår der. Personalet er professionelt og erfarent, så selvom de er skandinavisk talende, føles det trygt og godt både for forældre og børn, mener Stig Elling.

Læs mere om børneklubber på startour.dk

.

 

Informationer

31. juli 2008

Nyhedsarkiv