Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Søg billige flybilletter    Tema: Camping    Tema: Byferie med børn    Tema: Danske feriecentre
Babyboom hos Startour - Sjov for børn på ferie

Babyboom hos Startour


Star Tours opgørelser viser, at der var mere end 4000 babyer blandt kunderne i sommeren 2007. Det en stigning på 25 % i forhold til sommeren 2006. Desuden tyder salget af rejser til sommersæsonen 2008 på, at stigningen fortsætter næste år også. Allerede nu er der små 1000 familier med babyer, der har købt næste sommers solferie med Star Tour.

- Årsagen til stigningen er, at Star Tour hele tiden arbejder med at udvikle det bedste produkt til børnefamilierne. For eksempel har alle vores Blue Village familiehoteller babypools i skygge, man kan forudbestille klapvogne, babyseng, puslebord osv., og det gør det meget lettere for familier med helt små børn at tage på ferie og slappe ordentligt af sammen, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Generelt udgør børnefamilier en større og større gruppe af Star Tours kunder, og sommer 07 udgjorde de 40 % af alle kunderne. Familierne køber primært rejser til Blue Village og Blue Star, der begge er hoteltyper målrettet netop børnefamilierne, og denne sommer valgte langt de fleste småbørnsfamilier at holde ferie på følgende destinationer:

1. Kreta
2. Mallorca
3. Tyrkiet

- Det er tydeligt, at familier med mindre børn efterspørger nemme ferier – hvor de ikke skal organisere og ordne for meget, men kan hellige sig samværet med hinanden. Der er et hastigt voksende behov for kvalitetstid sammen i ferierne, som modvægt til en ofte overordentligt presset hverdag, fastslår Stig Elling.


.

 

Informationer

16. november 2007

Nyhedsarkiv