Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Søg billige flybilletter    Tema: Camping    Tema: Byferie med børn    Tema: Danske feriecentre
Sommerferien foregår i bil – og helst til Italien - Sjov for børn på ferie

Sommerferien foregår i bil – og helst til Italien


Salget af kør-selv ferie i sommerferien er igen i vækst. Lande som Italien og Frankrig er de mest populære kør-selv lande.
Rigtig mange danskere vil tage bilen, når de om få måneder skal på sommerferie i Europa.
Kør-selv ferien er efterspurgt i alle aldersgrupper, men er især populær hos børnefamilierne.

”Børnefamilier vælger kør-selv formen, fordi den er fleksibel og kan gøres lidt billigere end mange andre rejseformer. Nogle vælger at bryde turen op med overnatninger undervejs, nogle tager autotog, mens de sidste vælger at køre til destinationen i et stræk”, siger FDM travels produkt- og indkøbschef Jesper Ewald.

Selv om vejret på nuværende tidspunkt er flot i Danmark har sidste års regnvåde sommer lokket rigtig mange til udlandet i år. Og rigtig mange vælger den traditionelle kør-selv ferieform.

”Vores salg af kør-selv rejser er allerede på nuværende tidspunkt fordoblet. Italien er stadig det mest populære land at køre til, men Frankrig har solgt langt bedre end sidste år og puster Italien i nakken som danskernes kør-selv favorit”, siger Jesper Ewald.

Spanien er stadig populært hos kør-selv folket, men på grund den lidt længere distance, vælges Spanien primært til længere ferier. Lige efter Spanien ligger Kroatien, som har haft stor fremgang de seneste år, mens Østrig så tage til takke med en femteplads.

En undersøgelse som Catinét har foretaget for FDM travel har tidligere vist, at hver anden dansker tager planlægger at tage på kør-selv ferie i 2008.

De fem mest populære kør-selv destinationer:

1 Italien (37 %)
2 Frankrig (34 %)
3 Spanien (12 %)
4 Kroatien (8 %)
5 Østrig (4 %)

.

 

Informationer

26. maj 2008

Nyhedsarkiv

Læs også mere her:

Italien
Frankrig