Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Søg billige flybilletter    Tema: Camping    Tema: Byferie med børn    Tema: Danske feriecentre
Stor dansk lyst til krydstogtsferie - Sjov for børn på ferie

Stor dansk lyst til krydstogtsferie


Et sted mellem 23.000 og 24.000 danskere tager i løbet af 2008 på en krydstogtsferie et sted i verden, skønner salgsdirektøren i Danmarks største rejsearrangør, Star Tour. For ti år siden var tallet 3000-5000. Dermed er krydstogter den hurtigst voksende ferieform for danskere, og det stigningen er langtfra toppet:

- Baseret på de seneste års kæmpeboom i interessen for krydstogter, tror jeg på, at antallet vil mere end fordobles over de næste fem år. Danskerne har virkelig opdaget, at denne ferieform egner sig til alle generationer, og at man kan købe krydstogter i alle prisklasser. Vores middelhavstogter til gennemsnitligt 8000 kr. for en uge i sommersæsonen, er der for alvor rift om, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Flodkrydstogter er desuden et produkt i rivende udvikling. Hos Star Tour og datterselskabet TEMA mærker man stor efterspørgsel på krydstogter på for eksempel Nilen og Donau. Sådanne togter foregår typisk på mindre, mere intime skibe med hyggelig atmosfære og kort mellem seværdighederne.

- Der er desuden rigtig mange der kombinerer krydstogtferien med det andet hurtigst voksende feriekoncept, nemlig all-inclusive. For små penge kan man købe en pakke, hvor fuld forplejning, både mad og drikke ombord, er inklusive. Så bliver det ikke lettere! Og det faktum at man kan opleve rigtig mange steder, lande og kulturskatte på kort tid med krydstogtformen, tænder også mange, mener Stig Elling.

.

 

Informationer

11. august 2008

Nyhedsarkiv