Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Om Sjovforbørnpåferie.dk    Søg billige flybilletter    Tema: Camping    Tema: Byferie med børn    Tema: Danske feriecentre
Vind miniferie i Sommerland Sjælland - Sjov for børn på ferie

Vind miniferie i Sommerland Sjælland


Så er der mulighed for at vinde en sjov miniferie i Sommerland Sjælland. Miniferien dækker 2 overnatninger i familiehytte samt 3 dages entre til sommerlandet. Og selvom I er en stor familie, kan I stadig deltage, for der er plads til op til 6 personer.

Miniferien skal afholdes i 2009, dog ikke i juli måned. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter eller sæsonkort.

For at vinde den skønne præmie, skal du skrive en ferieberetning og eventuelt vedlægge nogle billeder. Den bedste ferieberetning vinder opholdet.

Ferien behøver ikke at være afholdt i Danmark men kan være fra hele verden. Længden af beretningen bestemmer du selv.

Konkurrencen slutter den 25. september 2008, hvor vi finder den bedste, sjoveste, mest udførlige, mest brugbare osv.... ferieberetning. Tænk på at din ferieberetning skal kunne læses af andre brugere på Sjovforbørn.dk, der måske kan få lyst til at følge i dit fodspor. Alle ferieberetninger vil kunne læses på Sjovforbørnpåferie.dk.

Kun ferieberetninger skrevet efter 1. august 2008 deltager i konkurrencen.

God fornøjelse og held og lykke til alle jer, der deltager :)



Bo i Sommerland Sjælland og brug alle parkens forlystelser fra morgen til aften i hele 3 dage. Med over 60 forlystelser er der nok at se til, og så er det rart bare at kunne tumle hen i familiehygge-hytten om aftenen, når fusserne skal lades op til næste dag.

Når I bor i vores hytter er der dømt familiehygge for alle pengene – også efter lukketid. Grill på terrassen, lær naboens børn at kende på legehusområdet eller snup en bold med under armen, så farmand kan udfordres på græsarealet ved hytterne.

Hytterne er ca. 32 m2, og de er alle bygget inden for de seneste 5 år. I hytten bor I i naturskønne omgivelser med udsigt lige til parken og i mindre end 2 minutters gåafstand til alle Fidys forlystelser.

I hytterne er der toilet og bad, en lille køkkenniche, spiseplads og tv og af øvrige værelser er der et soveværelse med dobbeltseng, et værelse med køjeseng og en hyggehems med 2 sovepladser. Se evt. mere information om hytterne på: http://www.sommerlandsj.dk/overnatning/familiehytter.html

Hytter kan bookes online eller pr. telefon: 59312100

 

Ja tak, det vil jeg gerne vinde


For at vinde miniferien, skal du som tidligere nævnt skrive en ferieberetning på Sjovforbørnpåferie.dk.

For det første skal du være medlem og være logget ind for at kunne deltage. Derefter skal du blot følge de enkelte trin i linket herunder.

Tryk her for at skrive din ferieberetning på Sjovforbørnpåferie.dk

Du behøver ikke skrive til os bagefter for at fortælle at du nu gerne vil deltage. Vi kan se dit medlemsnummer på ferieberetningen, så du deltager automatisk, når du har skrevet beretningen.

.

 

Informationer

25. august 2008

Nyhedsarkiv

Læs også mere her:

Sjælland
Danmark