Velkommen gæst Bliv medlem Glemt password?
 
Søg overnatning

Skærbæk Fritidscenter


Beliggende i den sydvestlige del af Jylland finder man det hyggelige feriecenter Skærbæk Fritidscenter. Et nyt moderne ferie- og aktivitetscenter, med alt hvad hjertet kan begære af faciliteter i lækre omgivelser og tæt ved by med indkøbsmuligheder. Bl.a. er der kun 50 m til nærmeste supermarked.

Gæsterne i feriecentret har gratis adgang til badelandet her. Et vandparadis for børn og voksne m. 3 bassiner, lang vandrutsjebane, vipper, sauna, dampbad, spa bad osv.

Hvis man vil holde formen ved lige, er der fri adgang til fitness centret, og der er mulighed for at booke en badminton bane i sportshallerne helt uden beregning.

For børnene er der en stor udendørs legeplads og i centret er der legeland for de mindste.

Der er bowlingbaner m. børnebaner, cafe og restaurant Staffeli med gode tilbud - også til børnene er der lækre børnemenuer.

Udenfor er der masser af grønne arealer til boldspil og lignende. Der er tennisbaner, beach volley og en petanque bane.

De velindrettede feriehuse er med bad og toilet, køkken m. køl og frys, SAT TV m. 20 programmer (også børneprogrammer), radio m. CD samt mulighed for internet.
Husene er beregnet til 4 + 2 personer. Her er overdækket terrasse med havemøbler.
Der forefindes også røgfrie feriehuse, samt huse hvor der ikke må medbringes husdyr.

Som noget nyt indeholder centret et kunstnerhus m. værksteder og løbende udstillinger. Her bliver der året rundt arrangeret workshops, hvor alle kan deltage.

Nyd også en slentretur i byen Skærbæk, hvor der er den del specialforretninger med gode tilbud.

Kun en dæmning skiller feriecentret fra øen Rømø med Europas bredeste strand. Der er ca. 25 km til den dansk tyske grænse med masser af indkøbsmuligheder og ca. 80 km til LEGOLAND.

Skærbæk Fritidscenter arrangerer i alle ferieperioder masser af aktiviteter for børn f.eks. T shirt maling, børnebowling, kunstskattejagt for børn m.m..




Upload dine billeder

   Anmeld Skærbæk Fritidscenter   

Informationer

Jylland
Danmark


Yderligere info:
Tlf: 74751970 / Gå til hjemmesiden

Adresse og kort:
Storegade 46-48, 6780 Skærbæk



   Anmeld Skærbæk Fritidscenter   

  Handicapvenlighed:


Der er endnu ingen brugere, der har vurderet handicapvenligheden for
Skærbæk Fritidscenter.

Du kan bidrage ved at trykke her.


Anmeldelser:
10-08-2014 En god sommerferie Skrevet af Wist
I juli 2014 var vi på ferie på Skærbæk Feriecenter. Vi boede der én uge. 2 voksne og 2 børn (5 og 9 år).

Hytten havde en god standard. Ren og pæn med alt hvad vi skulle bruge - dog trængte køkkenknivene til slibning.

Selve centeret fremstod også rent, pænt og indbydende. Personalet var smilende, imødekommende og hjælpsomme.

Vi besøgte svømmehallen nogle gange - en ok svømmehal. Ikke et vandparadis, men ellers ok.
Det indendørs legeland er ikke meget værd. Det er lidt som er legeland på McDonalds. Lille og indeklemt. Vi prøvede også bowling - det fungerede fint.

Vi prøvede også det kreative værksted - det var vores unger vilde med. Man skal betale for materialer.

Vi besøgte også restauranten "Staffeli". Der var buffet søndag aften. Ganske udmærket.

Ellers var vi rundt i området. Vi var på Rømø - fantastisk strand! Vi var inde hos Rømø lys, hvor vi lavede vores egne lys -. Det var hyggeligt!
Vi besøgte Ribe, som nok er Danmarks hyggeligste by.
Vi var også ved Højer Sluser, hvor vi fik en is i cafeen.

Vi havde en god ferie, som vi godt kan anbefale andre :-)


Skriv en anmeldelse af Skærbæk Fritidscenter

Du skal være medlem for at kunne skrive en anmeldelse. Hvis du allerede er medlem, så log ind i øverste højre hjørne. Hvis ikke, så kan du blive medlem ved at trykke her. Det er 100% gratis at blive medlem.


Søg efter overnatning:

 

Campingpladser
Feriecentre
Hoteller
Vandrerhjem
Bondegårdsferie

Land
Område
   


Hjælp til at vurdere Skærbæk Fritidscenter:

Karakter
Du kan kun give din karakter een gang, så har du tidligere givet Skærbæk Fritidscenter en karakter, så vil det være den, der gælder.

Aldersgruppe
Her kan du hjælpe andre børnefamilier med at fortælle, om din vurdering af den bedste alder for Skærbæk Fritidscenter. Du skal kun vælge god/dårlig for de aldersgrupper du selv kender, f.eks. gennem egne børn. De aldersgrupper du ikke kender, skal du blot lade stå i ved ikke. Hvis du f.eks. har 3 børn på 2, 7 og 12 år, og du synes at Skærbæk Fritidscenter egner sig fint til de to store, men ikke så godt til den yngste, så skal du vælge GOD for aldersgrupperne 7-8 år og 11-12 år og DÅRLIG for aldersgruppen 1-2 år. Har I besøgt Skærbæk Fritidscenter før, hvor dine børn har haft andre aldre, er du naturligvis velkommen til også at udfylde for de aldersgrupper. Du må blot ikke udfylde de aldersgrupper, du ingen erfaring har med på det bestemte udflugtsmål.

Anmeldelse
Vi anbefaler, at du bliver medlem og derefter skriver anmeldelsen. Så har du nemlig mulighed for at rette i din anmeldelse op til en uge efter at du har skrevet den. Der er også mange andre fordele, og du har mulighed for at fravælge alle former for reklame og nyheder fra Sjovforbørn.dk, hvis du ikke måtte ønske dem. Du kan blive medlem ved at trykke her.

Handicapvurdering
Du må KUN udfylde handicapanmeldelsen, hvis du eller dit barn er handicappet, da det er meget vigtigt med kvalificerede oplysninger. Kvaliteten af stisystemer og tilgængelighed er af hensyn til børn og voksne i kørestol, og puslefaciliteter er af hensyn til de (store) børn, der har brug for gode puslerum. En lift i puslerummet tæller også med.