Læsø Camping og Hytteby

Læsø er noget for sig selv. Storladen natur, kilometerlange børnevenlige strande, rent badevand, et rigt fugle- og dyreliv men først og fremmest fred og ro. Alle muligheder for en rigtig familieferie.

Læsø Camping & Hytteby er en hyggelig og familievenlig Plads, nær færge-, fiskerihavn og øens bedste badestrand.
Et godt udgangspunkt når man vil ud for at opleve solskinsøen i Kattegat, I bil, på cykel el. på gå-ben.
Der er 25 hytter, 90 aflukkede telt-pladser og to større arealer for grupper.

Der er selvfølgelig arealer, hvor man kan sætte et badminton-net op, spille lidt bold og røre sig, men fred og ro er pladsens kendetegn. Den er basen man starter fra om morgenen for at opleve Læsø, og stedet man vender hjem til efter en god dag. F.eks. efter en cykeltur rundt på den flade ø (Læsø Camping har egne cykler til udlejning, også tandem- og børnecykler), efter en tur på de vidtstrakte rønner, måske på hesteryg, besøg på saltsyderiet, i museumsgaarden, surfing ved ‘Stokken’ på sydvestkysten, en fisketur på ‘Bløden Hale’ efter fladfisk taget på selvopgravede sandorm eller bare en god badedag og slappen af i en gryde. På vestsiden eller oppe ved Danzigmand, afhængig af vindretningen. Der må være en årsag til, at mange af vore gæster – de fleste faktisk – kommer tilbage. År efter år.

Åbent fra maj-oktober


Udgivet

i

,

af

Tags: