Sommerferie i Wagrain-Kleinarl Østrig

Sommerferie i Wagrain-Kleinarl Østrig

Endelig sommerferie det er fredag og foran venter 3 ugers tiltrængt afslapning og ikke mindst 3 uger sammen med familien.

Nu kunne vi snart ikke vente længere Østrig var målet for denne uges ferie, nærmere bestemt Wagrain-Kleinarl. Hvad kunne Østrig egentlig byde på af aktiviteter? Vi har flere gange været på skiferie og her har Østrig ALT at byde på.

Men tro mig Østrig har virkelig også meget at byde på om sommeren, så se bare at komme af sted.

Vi valgte at tage af sted allerede fredag kl. 13.00, mest for at komme af sted og godt ned gennem Jylland og gennem Hamburg inden fredags-trafikken blev for tæt.

Selvfølgelig skulle der lige handles ved grænsen og derefter gik turen videre til Kassel, hvor vi havde valgt at booke hotelovernatning. Vi ankom kl. 20.30 fik værelset og herefter en velfortjent aftensmad. Op lørdag morgen, morgenmad og så afsted kl. 09.00 mod Wagrain.

Overnatningen havde vi valgt helt velovervejet. Turen er ca. 1300 km og vi og alle andre skulle jo gerne komme frem i sikker og god behold derfor er det vigtigt, at alle er friske og årvågne. Vi ved jo alle, at ugen op til ens sommerferie nemt kan være ret stressende og det er vel ikke det bedste udgangspunkt for en tur gennem Tyskland i høj fart.

Kø kan man vist ikke undgå når man skal gennem dette store land og allerede ca. 100 km før München blev det også vores tur. Måske skulle man prøve alternative landeveje??

Ankomst til Wagrain, Østrig kl. 18.00, hvor vi fik en kongelig modtagelse på Gasthaus Steinerwirt, blev hjulpet med bagagen og derefter vist vores fine lejlighed. Vores venlige og hjælpsomme værter leverede al mulig information, som vi skulle bruge lige her og nu og udleveret en masse brochurer mv., oplysninger om parkering samt hvor turistinformationen lå. De ville være der søndag med yderligere oplysninger. Herefter lidt aftenhygge i restauranten og derefter op på værelset godnat.

Så er vi igang…
Op kl. 07.30 – i bad og så ned til et dejligt morgenbord i den hyggelige restaurant. Vi fik anvist et bord som var ”vores” resten af ugen.

Herefter til turistinformationen, hvor vi igen fik en meget fin modtagelse og en grundig information om, hvilke muligheder for aktiviteter/underholdning der var lige i området, men også flere udflugtsmål lidt længere væk.

Wasserwelt Wagrain blev valgt som det første vi skulle besøge. Superhyggeligt vandland – ikke kæmpe stort, men alligevel en god størrelse, hvor der både var indendørs pools men ikke mindst et dejligt udendørs område med flere pools og 2 rør, 1 rutchebane og 1 åbent rør. Et område til både helt små børn, men også til de lidt større børn. Alt pænt og rent. Læs mere på http://www.wasserwelt.at/

Hjem til lejligheden, frokost og så videre til Jägersee, en fantastisk smukt beliggende sø kun ca. 10 min. kørsel fra Wagrain. Stor naturoplevelse, søen ligger med bjerge på alle sider og det fineste klare vand. Dejlig gåtur rundt om søen, hvor en sur svane gjorde sit til, at vi fik en ekstra oplevelse. Ved søen var den hyggeligste restaurant med borde placeret lige ud til søen, meget hyggeligere/idyllisk kunne det næsten ikke blive og så endda med meget rimelige priser.

Skønne Grafenberg
Op kl. 08.00 og ned til dejlig morgenmad. Herefter gik vi til ski-liften Grafenberg, hvor vi tog helt op på bjergets top. Her er der i sommerperioden forskellige aktiviteter dog mest rettet mod mindre børn. Her var en kunstig sø med ”træk-både” og et sted hvor man kan gå på sten gennem vandet fra den en bred til den anden. En kilde øste dejligt koldt og rent drikkevand op i en udhugget træstamme. Denne dag viste vejret sig fra sin absolut bedste side med morgentemperaturer på omkring 22 gr. i dalen og 12 gr. på bjerget. Det føles dog ikke så koldt når der ellers bare er vindstille, hvilket det var i dag.

Med sådan et vejr viste Østrig sig også fra sin smukkeste side med de grønne bjergsider på den ene side og det kontrastfyldte i, at bjerget ved siden af eller bagved, havde toppen fyldt med sne. Smukt smukt sted, hvor der også er afmærkede stier i massevis, hvor man kan få vandretrangen stillet.

Frokosten blev indtaget på en af de hyggelige restauranter, der ligger på bjergsiden, i blændende sol og en ligeså blændende udsigt.

Herefter med liften ned af bjerget igen og hjem efter badebukser og så i Wasserwelt vandet i de udendørs pools er dog stadig meget, meget koldt på denne tid af året.

Flying Mozart og Flying Fox
Formiddagen blev brugt til at tage liften op på den anden side af dalen med Flying Mozart-liften. Liften er lidt længere væk fra byen end Grafenberg, men tager os til gengæld 1865 m op på bjerget til endnu flere fantastiske naturoplevelser. Vi opdager en vandrerute, der kan tage os op til 1991 og dermed bestige bjerget Griessenkareck. Hvilken fantastisk oplevelse selv utrænede bjergbestigere som os kunne komme helt op og stå på toppen af så stort et bjerg – helt fantastisk. Det er en tur de fleste vil kunne klare i godt vejr – og det er turen værd.
Tilbage til Flying Mozart og med liften ned til dalen igen hjem til frokost og lidt afslapning.

Kl. 14.00 er der bestilt træklatring i ”The flying fox”, der er et område nedenfor ”Mozart” på en skråning ned mod byen. Her bliver vi udstyret med sikkerhedsudstyr og får en instruktion i brugen og sikkerheden. Der er indrettet et øveområde, hvor man er ganske lidt hævet over jorden, mens man balancerer på udspændte seler der er ca. 5 cm brede, alt sammen omgærdet af sikkerhed i form af dobbelt-reb med carabinhager der hele tiden er fastspændt til stålwirer sat fast i træerne.

Når man føler sig sikker i brugen af sikkerhedsudstyret, og sikker på at ville overskride nogle grænser, så går turen videre mellem træerne. Nu øges højden og sværhedsgraden efterhånden som man kommer frem. Vel gennem banen står man med en fed følelse over, at have besejret ikke mindst sig selv, men også banen mellem træerne.

Nu er det så tid til en fed, fed oplevelse. Ca. 10 12 meter oppe i et træ er der lavet en platform og en ca. 150 meter lang wire er spændt ud mellem 2 træer. Så er det tid til frit fald og en rutchetur under wiren en superfed oplevelse der lige må prøves igen.

Mountain-Bike
Tidlig op ;o) for nu skal der køres Mountain-bike. Starten er igen ved Flying Mozart og instruktøren den samme som i går ”Christopher”. Først udleveres sikkerhedsudstyr, nærmest en hel dragt til overkroppen, der både beskytter ryg, skuldre og arme. Derudover benbeskyttere med knæbeskyttere og ovenpå det hele en oversize t-shirt for at beskytte sikkerhedsudstyret og ens eget tøj. Herefter udlevering af cykel fed cykel, og så i gang med instruktion.

Christopher laver først lige nogle opvarmningsøvelser med os og derefter går han i gang med en grundig instruktion omkring, hvordan der cykles downhill samt hvordan cyklen skal bruges rigtigt.
Alle øver på flad grund og efterhånden bliver man dus med cyklen, der bl.a. er udstyret med ekstra kraftige skive-bremser og en støddæmpning man ikke er vant til fra havelågen derhjemme.
Så går turen opad i skiliften, hvor der er indrettet specielle kabiner hvor det er muligt, at have selv meget beskidte cykler med.

Ved mellemstationen står vi af og stille og roligt ruller vi hen til starten på nedfarten. Nu er det så, at det går op for os, at det her er altså ikke en aktivitet for alle, sådan som det er lagt op til. Allerede efter 100 m bliver gruppen vi er en del af reduceret med 4 børn det er simpelthen for stejlt eller går for hurtigt på trods af, at man er godt udstyret med gode bremser. Det er ikke en aktivitet alle kan klare. Du skal ikke være bange, have godt styr på teknikken med at bremse og ellers være motorisk stærk.

For de af os, der fortsat havde mod på nedkørslen gik turen videre. Det er mit indtryk, at der var forskellige oplevelser af, hvordan turen ned gik. Man kører altså på cykel ned af et bjerg!!
Det betyder at der er et vist fald, hvilket igen betyder FART og farten skal man ikke være bange for, hvis man vil køre mountain-bike på den måde. Til instruktørens ros skal siges, at han kørte 2 300 meter, hvorefter der blev stoppet og ny instruktion blev givet omkring de kommende sving o.l.
Hvis du kan lide det og vil have en udfordring så er det fantastisk sjovt, hvis ikke er det et mareridt man bare ønsker skal være forbi.
Endnu en tur bliver tilbudt og nu går det af en anelse sværere rute og med mere fart og ikke så mange stop. Det er sjovt virkelig sjovt nu hvor der er ekstra flow i nedkørslen og ja, det kan med lidt god vilje godt sammenlignes med oplevelsen på ski.

Vi var igen beriget med fantastisk vejr så det lugtede lidt af gnu da man endelig var færdige og godt gennemsvedte blev cyklerne spulet rene og udstyret kom af kroppen.
Konklusionen må være, at dette er en fantastisk sjov aktivitet, hvis man som sagt ikke er bange for fart, har godt styr på sin motorik og ellers synes, at det er spændende.

Vi havde nok forventet, at det var en aktivitet vi kunne deltage i hvis bare man kunne cykle!
Ved nærmere eftersyn på http://www.bergbahnen-wagrain.at/en/bike-holiday-salzburg – synes jeg at jeg kan læse, at man kan tage nogle andre ture, men det kræver vist at man selv har cykel med.
Ture på skovveje/anlagte veje ville have været en super oplevelse for alle i en familie så hvis det kan arrangeres ville det absolut være en top-aktivitet.
Nu blev det desværre til en dag, hvor nogen deltog og andre bare ventede ikke så familievenligt.

Smukke Licthensteinklamm og salte Salzwelten
Torsdag blev dagen, hvor det var de lidt mere stille men til gengæld store naturoplevelser der var i højsædet. Østrig har meget storslået natur og en tur til Licthensteinklamm bekræfter dette. Licthensteinklamm er en kløft dannet under istiden og er en af de længste og dybeste kløfter i Østrig. For enden af gåturen, der bevæger sig af stier indhugget i klippevæggen kombineret med træbroer, finder man et ca. 200 meter højt vandfald, hvor fra der på forunderlig vis vælter vand ud i en uendelig strøm. Virkelig en facinerende oplevelse, der kan besøges både i sol og regn.

Væggene i kløften er op til 300 meter høje så man føler sig virkelig lille uden af det bliver ubehageligt. Det er fantastisk at se hvordan vandet igennem tiden har formet bjergvæggene i de mest fantastiske former. En af de mere stille, men til gengæld betagende oplevelser, der bestemt kan anbefales. Turen ind i bunden af kløften kan klares af de fleste dog uden barne-/klapvogn, da der er flere trapper og da stierne er smalle.

Herefter gik turen hjem igen til afslapning på hotellet nu er energidepoterne efterhånden godt brugte efter nogle dage med mange aktiviteter.

Efter et par timers hvile beslutter vi, at næste besøg gælder Salzwelten en verden af salt i Hallein, en ca. 45 min. kørsel fra Wagrain.

Det er simpelthen en oplevelse man skal unde sig selv. Efter ankomst og betaling, iføres man hvide lærredsdragter til beskyttelse af ens eget tøj. Herefter ledes man til et lille tog med vogne spændt efter hinanden, hvorpå man sidder bag ved hinanden i en lang række. Toget fører os nu et godt stykke ind i bjerget over 1 km fra indgangen og over 160 meter under jordoverfladen. Herefter går turen videre på ben ad de smalle minegange. Vi bevæger os længere ned i minen ved at benytte specielle ”rutchebaner/slisker” først en på 27 meter og derefter en 42 meter sjov, sjov oplevelse. Undervejs i den guidede tur fortælles historien om minerne og det ”hvide guld” via forskellige film der vises undervejs samtidig med guidens fortælling. En tur over den underjordiske saltsø bringer os videre i vores tur.

Dette er virkelig et besøg værd, meget interessant og oplysende og en tur, hvor vejret ikke er afgørende for udfaldet af oplevelsen.

Husk dog, at der inde i bjerget er en køligere temperatur end den man ankommer i nemlig 10 gr. så lidt kold næse må man regne med.

Trætheden melder sig….
I dag står vi op til regnvejr. Det har småregnet lidt i de sidste par dage, men ikke noget særligt. Vi er også ved at være godt fyldt op med indtryk og er alle lidt småtrætte. Derfor er dagen i dag bestemt til at byde på, hvad vi nu finder på. Vi er blevet gjort opmærksomme på en borg der ligger på vejen til Salzburg og vi beslutter os for, at tage dertil.

Nu bliver vi taget flere århundreder tilbage i tiden på en meget velbevaret borg. Ved ankomst har man mulighed for enten at tage en lift, hvilket koster lidt ekstra eller at gå de 20 min. det tager, at gå fra p-pladsen til borgen vi vælger, at lægge lidt motion ind i programmet og tager turen op til borgen i rask trav. Det er en køn tur og det går OPAD.

Da vi var i Salzwelt læste vi os til, at hvis vi gemte billetten kunne vi få en favorabel entre til borgen og ja, vi fik -20% på entreen. Så blev der lige plads til en ekstra is og en øl til de voksne. Nu hvor vi er ved de ekstra fornødenheder der følger med en sommerferie is, øl, mad mv. så må vi sige, at Østrig ikke er et dyrt land det er faktisk ret billigt flere steder i forhold til danske priser.
Nå, men tilbage til borgen der var flere spændende udstillinger rundt omkring på borgen med sværd, lanser og forskelligt udstyr som man brugte til kampe. Alt flot arrangeret og interessant. Når entreen er betalt er det muligt at få en guidet tur og det er annonceret flere steder, hvornår næste tur løber af stabelen så er det bare at indfinde sig på borgens centrale torv. Vi nåede det dog ikke men det er uden tvivl værd, at tage en rundtur med en guide.

Det vi prioriterede var i stedet en rovfugle-opvisning, hvilket var en rigtig god oplevelse. Der blev vist forskellige rovfugle af falkonerer der håndterede fuglene på bedste vis.
Alt i alt endnu en god oplevelse som klart kan anbefales.

Så er en dejlig, dejlig uge ved at tage sin ende Østrig er bestemt et besøg værd også om sommeren.

Skøn, smuk og betagende natur, gæstfrie og hjælpsomme Østrigere, masser af forskellige oplevelser det er helt sikkert ikke sidste gang vi besøger Østrig om sommeren.

Flemming Krüger Nielsen + familie
Wagrain besøgt i juni 2013


Udgivet

i

af

Tags: